4.300 hektar omlagt: Rekordmange jordfordelinger sidste år

Tidligere brugte Lars Jensen både tid og diesel på at køre frem og tilbage mellem sine marker, der lå spredt tre forskellige steder, nord og vest for Slagelse.

Da muligheden bød sig for at være med i et jordfordelingsprojekt, der gjorde det muligt at samle hans 12 hektar landbrugsjord, takkede Lars Jensen derfor ja.

- Det gør det hele meget nemmere for mig, at min jord nu er sammenhængende. I dag tager kørslen højst to tredjedele af den tid, jeg tidligere brugte på at køre på markerne, fortæller han i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.

Se også:

644 hektar marker og lavbund skal afsættes til at genslynge Kongeåen

Lars Jensen er en af de 25 lodsejere, der enten har købt eller solgt jord som del af et jordfordelingsprojekt nær Nordskoven ved Slagelse.

For nylig faldt de sidste brikker på plads i det store puslespil. Resultatet er, at Nordskoven nu bliver mere sammenhængende og hele 102 hektar større. Samtidig skal områdets å, Gudum Å, genslynges, så den i fremtiden bliver hjemsted for flere planter og insekter.

Projektet er ét ud af Landbrugsstyrelsens 120 aktuelle jordfordelingsprojekter. Sidste år satte styrelsen rekord ved at omlægge i alt 4.300 hektar jord over hele landet. Det er omtrent dobbelt så mange hektar som i 2021.

På vej op i fart

Hos Landbrugsstyrelsen oplever man en voksende interesse for jordfordeling. Metoden er nemlig et effektivt værktøj til at løse mange af de udfordringer, vi står over for på klima- og miljøfronten.

Det fortæller teamleder i Landbrugsstyrelsen Jesper Graversen:

- Vi er på vej op i fart. Indfrielse af de ambitiøse mål på klima- og miljøområdet kræver udtagning og vådgøring af mange tusinde hektar landbrugsjord. Med jordfordeling kan der findes gode individuelle løsninger, som muliggør en stor kollektiv indsats.

Se også:

37 hektar på Endelave skal ud af drift for grundvandet

I takt med at man tidligere har drænet og tørlagt søer, rettet vandløb ud og opdyrket marker tæt på havet, er der sket en øget udvaskning af kvælstof til havet. Samtidig sker der en CO-udledning fra de tørlagte områder.

Når Landbrugsstyrelsen omfordeler jorden, kan der blive plads til både landbrugsdrift og nye naturområder. For eksempel kan lavbundsjorder vådgøres, og landbrugsjord kan gøres mere sammenhængende.

Jordfordeling anvendes typisk i forbindelse med vådområde-, skovrejsnings- eller lavbundsprojekter og i et samarbejde mellem lodsejere, den lokale kommune og Naturstyrelsen. Landbrugsstyrelsen står for jordfordelingen, hvor man sammen med berørte lodsejere afdækker mulige løsninger, der kan passe godt til den enkelte - hvad enten det drejer sig om rent salg, bytte eller køb af arealer til erstatning for dem, som overgår til miljø- eller klimaformål.

Deltagelse i jordfordeling er frivilligt og et tilbud til lodsejere med arealer i et kommende projektområde.

- Vi kan kun lykkedes med det her, fordi lodsejerne er villige til at indgå i projekterne. Jordfordelingens DNA er dialog, tillid og vilje til at sætte sig ned og finde fælles løsninger på udfordringerne, afslutter Jesper Graversen.