Lyt til artiklen:

Tavlen viskes ren for endnu to embedsfolk i minkskandalen

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Rigspolitiet har valgt at tilbagekalde to disciplinære advarsler, som blev givet i september sidste år. Det fortæller Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

De to medarbejdere, der nu får visket tavlen ren, er politiinspektør Uffe Stormly og sektionsleder Birgitte Buch, der begge fik disciplinære advarsler efter minkkommissionen afleverede sin beretning i juni 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rigspolitichef Thorkild Fogde er tilbage efter minkforhør

Se også:

Rigspolitichef Thorkild Fogde er tilbage efter minkforhør

Rigspolitiet meddeler, at man har foretaget en ny gennemgang af sagerne og på den baggrund har man besluttet at tilbagekalde de disciplinære advarsler til de to medarbejdere.

I slutningen af april meddelte Fødevareministeriet, at den advarsel, som kontorchef Paolo Drostby fik i minksagen, blev trukket tilbage.

Dermed står det klart, at ud af de oprindelige ti, er der nu blot to embedsfolk, der har oplevet disciplinære konsekvenser efter minkskandalen.

Det er afdelingschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Tejs Binderup, som fik en advarsel og daværende veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen, der også fik en disciplinær advarsel.

Kritiseret embedsmand i minkskandalen får nyt topjob

Se også:

Kritiseret embedsmand i minkskandalen får nyt topjob