Lyt til artiklen:

SPF: Noteringen topper nu

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Abonnementsartikel

Med seneste stigning forventer SPF at puljenoteringen topper ud.

SPF´s puljenotering for en PRRS-fri 30-kilos gris er steget til 730,00 kroner, og det forventer selskaber også er dét for denne gang. Det skriver de i en pressemeddelelse.

I markedsberetningen lyder det:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Markedet for smågrise er fortsat drevet af stor efterspørgsel i Mellemeuropa, hvor Tyskland og Polen til stadighed sætter tempoet for noteringerne, mens det danske marked flytter sig meget lidt. Derfor har markedsnoteringen også været historisk høj siden uge 16, men forventningen er, at den seneste stigning i uge 22 er toppunktet.

- Markedet har den seneste måned været præget af den stilstand, der har kendetegnet slagterinoteringerne, hvor smågrisene er blevet handlet til høje, stabile priser. Senest flyttede den tyske notering på sig, og det har givet et lille spring, men vi forventer ikke, at det bliver til mere end det. Det danske marked har et meget begrænset salg af frie dyr, og de faste aftaler flytter sig ikke nævneværdigt, så det er især eksportmarkederne, der sætter dagsordenen, siger Lars Bruun Andresen, der er salgschef i SPF-Danmark.

Den danske notering på smågrise har ligget højt i den seneste periode sammenlignet med resten af Europa, og det bunder i et puljemarked, der er fuldstændig udsolgt. Derfor bliver de få puljegrise, der er i markedet, også budt meget højt op af de marginalmarkeder, der jagter grise.

- Generelt set er markedet prissat på baggrund af efterspørgslen, men vi oplever, at nogle mindre markeder har noteringer, som gør, at de kan byde puljegrisene meget højt op, så når der en sjælden gang er frie grise, bliver prissætningen forstyrret af, at forskellene i betalingsvillighed mellem de toneangivende, traditionelle markeder og minoritetsmarkederne er store.

Puljegrise runder højeste niveau nogensinde

Se også:

Puljegrise runder højeste niveau nogensinde