Lyt til artiklen:

Minister finder igen flere penge

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Som en del af "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" fra 2021 har unge landbrugere og gartnere haft mulighed for at søge en ny etableringsstøtteordning. Ordningen har til formål at hjælpe og styrke de unges muligheder for at etablere sig i landbrug- og gartnerisektorerne og fastholde dem på længere sigt.

Den ordning har mange vist interesse for, og i den netop afsluttede ansøgningsrunde om tilskud har Landbrugsstyrelsen modtaget en søgning på cirka 150 millioner kroner over den afsatte ramme. Under den seneste ansøgningsrunde blev det tilgængeligt for flere unge landbrugere og gartnere at søge etableringsstøtten, i takt med at antallet af relevante uddannelser blev fastlagt. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har besluttet at imødekomme alle ansøgninger, der lever op til kriterierne for tilskud, det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg er meget glad for den store interesse, som unge landbrugere har vist for at etablere sig i landbrug og gartneri. Det er vigtigt, at nye kræfter kan og vil være med til at tage del i udviklingen af landbruget. Min vigtigste opgave er at skabe de bedste rammer for, at det bliver nemmere og mere attraktivt som ung landbruger at overtage stafetten fra tidligere generationer. Derfor har jeg besluttet, at alle unge ansøgere, der opfylder kravene, skal have tilskud. De unge landbrugere, der vil erhvervet, skal selvfølgelig have mulighed for det, så vi står godt rustet mod det større generationsskifte i landbruget, vi ser ind i, siger Jacob Jensen, og fortsætter:

- Det er vigtigt for mig at sikre, at tilskuddene kommer ud til de unge landbrugere og gartnere så hurtigt som muligt. Derfor er jeg samtidig glad for at kunne meddele, at allerede fra september 2023 kan de unge landbrugere og gartnere anmode om udbetaling af tilskud. Det er tre måneder tidligere end ventet.

Det er ikke første gang at ministeren finder flere penge til meget søgte puljer, også i forbindelse med støtte til miljø- og klimateknologi lovede ministeren tilsagn til alle, der levede op til kravene.

Rekordsøgning af tilskud til miljø- og klimateknologi - minister lover tilsagn til alle

Se også:

Rekordsøgning af tilskud til miljø- og klimateknologi - minister lover tilsagn til alle