Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Næsten 700 har støttet gedemejeri: Tobias har indsamlet 545.000 kroner
På godt to måneder er der 694 personer, der økonomisk har støttet Tobias Christensens drøm om et gårdmejeri med økologisk gedemælk på sin gård ved Videbæk i Vestjylland. Via en crowdfunding har de sammenlagt givet 545.750 kroner til projektet.
- Hvordan det er lykkedes os at så mange ville bakke projektet op, det er os en gåde. Om det er fordi jeg er en tosset vestjyde, eller om der er andre, der også kan se en kæmpe fidus i, at der kommer flere gedeprodukter i Danmark, det ved jeg ikke, men jeg håber selvfølgelig på det sidste, skriver en glad Tobias Christensen på Facebook.
Han havde brug for 500.000 kroner til at gøre drømmen til virkelighed, og indsamlingen, der har kørt igennem Coop Crowdfunding, er netop afsluttet med så stor succes at, der næsten er indsamlet 50.000 mere end målet.
- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der sad en håndfuld mennesker ovre ved Coop Crowdfunding, der tænkte; den vestjyde må være tosset i hovedet! De troede i hvert fald ikke på, at det ville lykkes, men det kunne det altså takket være jer, siger Tobias Christensen.
Nu skal Nørgaards Geder have styr på de sidste detaljer med blandt andet byggetilladelsen til den omkring 200 kvadratmeter store fødevaregodkendte bygning med gårdmejeri.
Man har kunne støtte crowdfundingen ved at købe gedemælksprodukter og rundvisninger på gedefarmen.