Lyt til artiklen:

Økofond vil opkøbe BNBO´er og udleje dem til forsyningsselskaber

00:00
Hastighed: ???x
01:17

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og datterselskabet Dansk Økojord A/S vil lægge en ny kurs. Dansk Økojord har hidtil investeret i landbrugsejendomme, som er blevet lejet ud til unge økologer, men jordpriserne har gjort økonomien i et sådan koncept stram.

Derfor vil fonden fremover også opkøbe boringsnære beskyttelsesområder for drikkevand, BNBO´er, og leje dem ud til landets forsyninger. Det skriver Økologisk Nu på baggrund af en generalforsamling i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye kurs har generelt mere fokus på drikkevandsbeskyttelse, multifunktionel arealanvendelse og samarbejde med forsyninger, kommuner og regioner, og det glæder direktør Kim Qvist.

- Alle taler om FN's Verdensmål, og vores nye model skal ikke kun skaffe flere penge i kassen. Den vil også fungere som løftestang for flere bundlinjer i form af klima, natur, miljø, bæredygtig økonomi og drikkevandsbeskyttelse, siger han til mediet.