Lyt til artiklen:

Østrisk vognmager i dansk offensiv

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Den østrigske vognproducent H.B. Brantner er særligt i tysktalende lande en velkendt producent af landbrugs- og entreprenørvogne. Faktisk så kendt, at fabrikken i Østrig er Vesteuropas største med knap 3.000 producerede vogne om året. Fabrikken beskæftiger cirka 350 personer, og de skal have endnu mere at rive i. For at udvikle og udbygge salget i blandt andet Danmark har fabrikken ansat Allan Overgaard, det skriver H.B. Brantner i en pressemeddelelse.

Allan har solid erfaring fra maskinbranchen og en særlig kompetence i opbygning af markeder. Med base i Nykøbing Mors, vil han være omdrejningspunktet for H.B. Brantners aktiviteter i Skandinavien.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Målet er at etablere et solidt og professionelt forhandlernetværk i Danmark, hvor særligt afskubbervognen Power-Push har et stort potentiale. H.B. Brantner har produceret afskubbervogne i over 15 år og det er dermed et absolut kerneprodukt for producenten. I Danmark er man dog først nu for alvor ved at få øjnene op for fordelene i denne type vogn og for hvor alsidig og effektiv en afskubbervogn er.

- Vi glæder os til at vise vognene frem på Roskilde Dyrskue og Landsskuet i Herning. Vi har fået mulighed for at sælge nogle vogne til speciel introduktionspris og med kort leveringstid - så det bliver rigtig spændende, lyder det fra Allan Overgaard.

rich-media-2
Mag. Hans Brantner (t.v.), 3. generation hos Hans Brantner & Sohn Fahrzeuggesellschaft m.b.H og Allan Overgaard på fabrikken i Østrig. Foto: H.B. Brantner.