Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Video: Ukrainsk landmand rydder miner med fjernstyret traktor
Abonnementsartikel
En ukrainsk landmand har taget sagen i egen hånd, og ombygget sin traktor til en fjernstyret minerydder.
Ved Hrakove nær Kharkiv i det østlige Ukraine har landmand og driftsleder Oleksandr Kryvtsov taget utraditionelle midler i brug, for at sikre at markerne er fri for russiske miner. Det skriver Reuters
Med en ældre model fra det lokale Kharkiv Tractor Plant, panserplader genbrugt fra russiske kampvogne og lidt teknisk snilde, har Oleksandr Kryvtsov bygget sin helt egen, fjernstyrede minerydder.
Maskinen styres af en af de ansatte, som er sikkert placeret i en skovl på en frontlæsser i nærheden. På den måde kan den ansatte både se traktoren på en skærm og med sine egne øjne, uden at være i fare, når en panserværnsmine eksploderer under hjulene forrest på traktoren.
- Vi startede med det her, fordi det er tid til at så, men vi kunne ikke gøre noget, fordi redningstjenesten har meget travlt, siger Kryvtsov til Reuters.
En minerydningsenhed fra det ukrainske forsvar fører opsyn med den utraditionelle minerydder, og lederen Serhii Dudak fortæller, at det ville have taget et år at rydde bare én mark med håndkraft.
Det anslås, at 30 procent af Ukraines areal er blevet mineret af russiske styrker i løbet af invasionen.