Lyt til artiklen:

Samarbejde om autostyring i det nordjyske

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Autostyringssystemet er solgt til mere end 100 landmænd i Danmark og er efterhånden blevet et kendt alternativ til etablerede løsninger, skriver Thorup Maskinhandel i en pressemeddelelse.

Hvor andre firmaer på markedet tilbyder fastmonteret autostyring, så kan systemet fra Agroassist flyttes mellem maskiner og mejetærskere på under 1 time, så værdien af 2,5 cm. nøjagtighed og faste kørespor kan udnyttes på flere maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt grundlæggende, så ønsker Agroassist, at så mange landmænd - uanset størrelse og økonomi - får mulighed for at udnytte fordelene ved præcisionslandbrug.

- Vi er utroligt glade for, at Emil kan se mulighederne i vores produkt. Han er en af dygtigste maskinhandlere i landet, som sælger maskiner i alle prisklasser til alle dele af landet. Med det nye samarbejde, så kan Emil levere og installere autostyring på alle maskiner, uanset om de er forberedte eller ej. På samme tid, så leverer vi grundig vejledning og support til at kunder. Vi ser frem til, at flere landmænd får fleksibiliteten fra vores autostyring direkte hjem i maskinhuset, siger Jonas Overgaard, Agroassist.

Emil Høgh Jensen glæder sig til samarbejdet.

- Jeg håber på, at jeg med samarbejdet med Agroassist kan få flere traktorer udstyret til præcisionslandbrug og i sidste ende sælge en samlet løsning, som mine kunder får en bedre oplevelse med, siger han.

Kunder hos Emil kan selv vælge, om de ønsker at få monteret systemet af Thorup eller gøre det selv.

Agroassist stormer frem med salg af GPS-anlæg til mindre landbrug

Se også:

Agroassist stormer frem med salg af GPS-anlæg til mindre landbrug