Handlepligt har som overskrift eller begreb været anvendt adskillige gange i offentligheden ved omtale af som oftest sager, hvor man kan stille det spørgsmål, om der ikke burde være handlet enten hurtigere eller på en anden og mere relevant måde. Spørgsmålet er derfor, om der i dansk ret består en handlepligt. Lad mig straks give svaret. Det gør der. Et eksempel, der gælder for alle der færdes i trafikken, er færdselslovens § 9, hvoraf bl.a. fremgår, at trafikanter, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, bl.a. har pligt til i muligt omfang at yde hjælp til personer, der kan være kommet til skade.
Færdselsloven er alene udtryk for et eksempel på, at handlepligten er lovfæstet. Handlepligt kan man også have, uden at det er lovfastlagt, nemlig ud fra et princip om hvad personer og/eller myndigheder har pligt til at foretage sig qua den stilling, de indtager, og de opgaver, der i stillingen skal løses. Derfor er handlepligten i tjenesten forskellig, afhængig af den stilling, den enkelte indtager. Jo højere placeret en person er i organisationen, jo mere vidtgående er handlepligten. Det betyder eksempelvis, at handlepligten for en departementschef er større end handlepligten for en sekretær i samme ministerium, og at handlepligten for en forvaltningsdirektør er større end for en sosu-assistent, men alle har en handlepligt. Det skal forsøges illustreret ved et aktuelt eksempel.
Få adgang til hele artiklen
Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Allerede abonnent? Log ind
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.
