Danish Crown risikerer at dræne den sidste livskraft ud af de danske svineproducenter med den afregningsmodel, som selskabet nu har lanceret i en pæn indpakning. Modellen sælges som et initiativ, der skal sikre forudsigelige forsyninger af grise.
Men modellen indebærer, at svineproducenter forpligter sig til at levere forudbestemte mængder grise op til et år ud i fremtiden. I modsat fald skal man betale op til 220 kroner pr. overskydende gris eller 100 kroner pr. manglende gris. Men Danish Crown forpligter sig ikke den modsatte vej ved at betale en forudbestemt pris for grisene.