Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rousthøje frilægger altid og sparer dyr tørring
Hos Rousthøje Kartoffelcentral er kvalitet af kartoflerne alfa og omega. Derfor frilægger de samtlige af deres 75 hektar kartofler, som får lov til at tørre ude i marken, inden kartoffeloptageren tager dem op.
- Vi har gjort det siden 80'erne, og det er bare noget, vi altid vil gøre. Håndteringen er bare nem efterfølgende, for vi skal ikke rigtig gøre så meget for at passe på knoldene, siger Lars Christensen, der er medejer af Rousthøje Kartoffelcentral.
- Vi er sikre på at holde kvaliteten oppe igennem hele processen, til de skal afleveres. I kasserne kan man se, hvor lyse og sunde i skindet de ser ud. Det er fine knolde, man får op uden at få bragt meget jord med hjem, siger han.
På en flot dag midt i september var Rousthøje godt i gang med at frilægge sorten Kuras, som er den mest udbredte sort hos dem. På kartoffelcentralen dyrker de kun læggekartofler med levering til blandt andet KMC. Det er mest stivelsessorter og en enkelt spisesort til Danespo.
- Vi leverer i størrelserne 35-55 millimeter. Af de gode kartofler, der bliver sorteret fra, som enten er for store eller for små, bruger vi selv nogle af de nyeste kartofler til næste års produktion. De fejler jo intet, siger Henrik Christensen, der er medejer af Rousthøje Kartoffelcentral.
Topknuser
Rousthøje er også begyndt at rette tankerne mod mekanisk vækststandsning frem for ren kemi. I 2021 investerede de i en topknuser, der tager toppene oppe i en god højde, hvor planterne derefter får lov til at stå i cirka tre uger. En lille ulempe er, at det giver en del lys ned mellem rækkerne, og ukrudt kan derfor begynde at gro.
- Vi kan se, det går den vej det med mindre sprøjtning, så vi måtte i gang med at prøve det af. Kuras, vi kører i, har fået topknuser først og noget Mizuki efterfølgende, siger Henrik Christensen.
Frilægger på livet løs med mindre slid
Frilægningen har sine fordele, da kartoflerne tørrer naturligt med sol og vind helt gratis, og derved sparer de hos Rousthøje meget strøm ved tørring, som i disse tider er dyrt.
- Når knoldene bliver frilagt, tørrer de ude i marken, og på kort tid selv i overskyet vejr giver det gode resultater, og det ser vi år efter år, siger Henrik Christensen.
Sorteringen ved optageren er også nem efterfølgende, for det er gyldne kartofler, der kommer op, hvor jord og sand næsten er tørret af kartoflerne, før de rammer kasserne.
Styringen af knoldene hjemme på lageret er nemmere, og der er ingen jord og våde kartofler, man skal stå med, når sorteringen kommer, alt dette uden direkte tørring på lageret og normalt sker ved tørrevogne eller køleanlæg på lageret, som normalt andre avler skal gøre brug af.
Ved at kartoflerne når at tørre inden optagning, mindskes slagskader også lidt efterfølgende, da de har fået lov til at få en fasthed i sig, og skindet sikres på kartoflerne.
- Ulempen ved at frilægge er, at vejret skal være til det. Vi har prøvet nogle år, som tilbage i 2017, hvor det endte med at være mærkelige tidspunkter, vi tog kartofler op, og det trak meget ud. Men det kan altid lade sig gøre at frilægge, og kvaliteten forbliver lige god år efter år, når de er tørret inden, de skal på lager, siger Lars Christensen.
Det kan også blive for varmt at frilægge, som ved næsten 25-30 graders varme, men der kører frilægger og kartoffeloptager næsten lige efter hinanden, hvis det sker, for at kartoflerne ikke bliver for varme, når de skal ind på lageret. Det er meget varmedannelse, der kan skabes, hvis knoldene kommer ind med den varme.
Hjemmekreationer har fundet vej til frilæggeren. Der er monteret en plade bagpå, der kan lægge de frilagte kartofler i en tynd strimmel i stedet for bred. Det betyder, at når en mark eller stykke lukkes op, undgås der at køre i kartoflerne.
Ny optager
I 2021 år investerede Rousthøje i en ny Grimme EVO 290 Airsep. Den kan sortere sten fra, mens der tages op. Det har gjort den menneskelige sortering oppe på sorterbåndet noget nemmere og givet mere kapacitet i helhed.
- Den kører som en drøm, og især når vi kører på de tørre arealer, og på den nemme jord er der ingen problemer. Kapaciteten er også blevet større, og der er noget mere travlt med at få kasserne kørt hjem på lager, siger Mikael Thorsen, der er chauffør på optageren.
Mere skånsom optagning opnås også ved at frilægge. Der tages mindre jord, sten og knolde med igennem optageren, som også Airsep er med til at sortere fra.
- Ved at frilægge får vi også langt mindre slid på optageren, da der er mindre jord og andet, der skal gennem maskinen. Vi kan sagtens frilægge noget til at ligge en nat over. Men en nat, som vi havde før, var det godt, vi ikke gjorde det, for der var nattefrost, som ville ødelægge kartoflerne fuldstændig, siger Mikael Thorsen.
Han refererer til, at nætterne med frostvejr gør, at de ikke kan komme tidlig i gang fra morgenen, da de skal vente på frilæggeren og til tørring. Men det afhænger af vejret, og om det er tørt nok til, de kan tage op næsten lige efter frilæggeren.
Kartofler i kasser
- I år er udbyttet fint, og alle kartoflerne er utroligt flotte og gule. Når de kommer i kasserne, er de rigtig fine og allerede tørre i skindet fra den time, de har fået i sol og vind, siger Henrik Christensen.
Tørringen forsætter lige fra frilægning til kartoflerne kommer i kasserne og skal transporteres hjem til lageret, for der bliver ved med at være vind og sol om kasserne.
Det er 500-kilokasser, kartoflerne fyldes i, som er i den lave ende af kassestørrelser, der bliver anvendt på landsplan, men hos Rousthøje Kartoffelcentral er de glade for dem, da de er utrolig nemme at håndtere, forbedrer tørringen og opbevaringen.
- Kasserne er små, men kartoflerne er langt nemmere at styre igennem opbevaringen, og de får meget mere luft omkring sig, når der skal luft igennem hallen for at opretholde den rigtige temperatur. Der er selvfølgelig mere håndtering i de små kasser, end hvis de var større, og vi kigger da på, om der er andre muligheder i fremtiden, siger Lars Christensen.
Ingen tørringsanlæg
Hos Rousthøje Kartoffelcentral har de ingen mulighed for en fuldstændig tørring hjemme på lageret. Det vil sige, at de bliver nødt til at frilægge deres kartofler. Der er ingen blæsevogn, ingen luftanlæg, og kun to mindre flytbare blæsere kan sættes frem, hvis det er nødvendigt. Men så længe, kartoflerne kommer tørre ind, er det Rousthøje Kartoffelcentrals erfaring, at de forbliver tørre.
Størstedelen af kartoflerne kommer i kasser, hvor resten kommer til at ligge i kule på den ene ejendom i hallen med mulighed for at blæse ind i som er en nødvendighed når de skal ligge mange sammen i en kule-
Det fungerer ret godt for Roust når kartoflerne allerede kommer godt tørre ind og skal ligge i sådan en stor kule sammen under tag, det er ikke meget blæs der skal til efterfølgende.
Det, at kartoflerne er tørre, inden de kommer i kasserne, gør, at de hos Rousthøje stort set ikke oplever svampedannelse eller råd i kasserne, og derved er der også mange færre dårlige kartofler, der sortes fra.
- Vi har kun den mulighed at tørre ude i marken, for på de forskellige ejendomme har vi selvfølgelig isolerede haller til kasserne og lidt kule i hallen også. Der er dog automatisk styring på alle porte, som åbner og lukker for at styre temperaturen, som er det eneste rigtige styring, vi har af luft i hallen her, siger Henrik Christensen.
- Det er virkelig nemt at passe dem, når de er kommet ind på lager. Især ved sortering er alt det jord væk, som ville sidde på kartoflen, og det støver helt, for de er alle perfekt tilstand. I alle år har vi da undgået at skulle investere i blæsevogne, alt muligt smart teknologisk luftsystem og store blæsere. Det her fungerer, så hvorfor lave om på det, siger Lars Christensen.
Automatikken i portene har fundet vejen frem og fungerer godt til at lave almindelig gennemtræk igennem hallen for at give luft.
Ved at der ikke skal bruges penge eller tid på tørring efterfølgende, er det også godt i disse tider med dyr strøm.
- Vi har ingen tanker om at skulle gøre det anderledes i forhold til at frilægge kartoflerne, når vi kan opretholde en så god kvalitet og spare bøvlet med tørring. Der kan altid optimeres lidt hist og pist, hvor nye kasser til opbevaring og hallerne måske kunne optimeres. siger Henrik Christensen.
- Den nye optager med sten sortering har hvert fald gjort det rigtig nemt og billigere for os at dyrke kartofler, og når vi frilægger har vi den besparelse med samt det er klimabevist, slutter Henrik Christensen.
