Lyt til artiklen:

Hæder til to af Maskinbladets journalister

00:00
Hastighed: ???x
02:20

På fredagens generalforsamling i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters forening i Kornets Hus i Hjørring, var der uddeling af priser for journalistisk arbejde inden for fire forskellige kategorier.

I år modtog journalister fra Maskinbladet priserne i to af de fire kategorier. Maskinbladsjournalister vandt for bedste artikel og bedste digitale medieproduktion. Begge vinderprodukter har været forbeholdt abonnenter, men vil i løbet af denne weekend blive gjort gratis tilgængelige her på maskinbladet.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er femte år i træk, at journalister fra Maskinbladet hædres for deres journalistik af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister.

Bedste artikel

Esben Henneberg Nielsen vandt i kategorien: Artikler.

Han vandt for artiklen" Rousthøje frilægger altid og sparer dyr tørring", som prisudvalgets formand kaldte en rigtig fin artikel, der gennemgår den problematik, der er ved optagningen af kartofler og forskellige udfordringer for kartoffelavlere.

rich-media-2
Esben Henneberg Nielsen fik overrakt hæder og blomster af Lars Frederik Thalbitzer, der er formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister. Foto: Jørgen Ahler.

Bedste digitale medieproduktion

Jørgen Ahler vandt i kategorien: Digitale medieproduktioner.

Han vandt for en portrætartikel med foto og video fra nordjyske Hydrema, som producerer entreprenørmaskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jørgen Ahlers produktion er et led i serien "Arbejdspladsen", som fortrinsvis bringes på Maskinbladets søstermedie Maskinteknik.

I den prisvindende medieproduktion har Jørgen Ahler portrætteret den nordjyske familievirksomhed Hydrema, der bygger højteknologiske entreprenørmaskiner i den velkendte gule farve til hele verden.

Jørgen Ahler blev på Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters generalforsamling rost for også at have godt fat i de mennesker, som arbejder i virksomheden.

Med andre ord, har Jørgen Ahler produceret et portræt af virksomheden og de mennesker som former den.

rich-media-4
Jørgen Ahler (tv) fik hæder og blomster af formanden for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister, Lars Frederik Thalbitzer. Foto: Esben Henneberg Nielsen.

Seges

De øvrige to kategorier, podcast og tv blev vundet af journalister fra Seges Innovation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søs Lindeborg Pedersen vandt prisen for bedste podcast og Christian Rathcke Tegllund vandt for bedste TV-produktion, og han vandt også den overordnede konkurrence, som udløser en billet til næste verdenskongres i Canada for fødevare- og landbrugsjournalister.

Alle vinderbidrag oversættes og går videre i en international konkurrence.