Lyt til artiklen:

12.000 har klaget over at deres ejendom har ændret kategori

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Ud af de cirka 22.000 ejendomme, der ifølge Vurderingsstyrelsen skal skifte skattemæssig kategori, har over halvdelen valgt at klage over afgørelsen.

I et svar fra skatteminister Jeppe Bruus (S) til Hans Christian Skibby fra Danmarksdemokraterne står der, at Vurderingsstyrelsen pr. 8. maj har modtaget cirka 12.000 indsigelser fra de berørte ejere, som mener at have oplysninger, der kan stille Vurderingsstyrelsens umiddelbare vurdering af deres ejendoms kategori i et andet lys.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Antallet af indsigelser kan blive større, når indsigelsesfristen udløber. For de fleste udløb fristen den 1. maj 2023. En række ejere har dog fået fristforlængelse. Det er derfor endnu for tidligt at konkludere, hvor mange ejendomme der i sidste ende bliver omkategoriseret, oplyser ministeren i sit svar.

Skatteministeren oplyser, at af de 22.000 ejendomme, der er blevet omkategoriseret, har omkring 15.000 skiftet kategori fra skov- og landbrugsejendom til ejerbolig.

Ny skatteaftale skal hjælpe fritidslandbrug, der er blevet til ejerbolig

Se også:

Ny skatteaftale skal hjælpe fritidslandbrug, der er blevet til ejerbolig

Vurderingsstyrelsen behandler løbende de klager, de modtager, fra folk, der mener at have oplysninger, der kan stille vurderingen af deres ejendoms kategori i et andet lys.

Mere enkel overgangsperiode

Jeppe Bruus gør opmærksom på, at de nye boligskatteregler skal give boligejerne i provinsen og på landet skattelettelser for 10 milliarder kroner. Han oplyser, at forligskredsen på ejendomsområder netop har besluttet at gøre overgangsordningen mere enkel, så ejendomme fremover blandet andet kan renovere, bygge til, omlægge jord, og stadig være med i overgangsordningen.

- Det er som udgangspunkt kun, hvis man sælger jord fra og kommer under to hektar, at man kan ryge ud af overgangsordningen, skriver Jeppe Bruus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren tilføjer desuden, at det er blevet besluttet, at der skal arbejdes med at finde en kategori for naturejendomme, så boligbeskatningen ikke står i vejen for dem, der gerne vil omlægge jord fra produktion til eksempelvis natur.