Lyt til artiklen:

Voldsom gårdbrand - ild i flere længer

00:00
Hastighed: ???x
00:44

Kort efter klokken to i nat modtog Bornholms Brandvæsen en alarm om brand på en gård i Aaker på Bornholm. Meldingen lød på, at der var flere længer, der brændte.

- Vi brugte næsten al vores krudt på at redde stuehuset, hvilket i bund og grund er lykkedes, siger Per Zarzycki, der er indsatsleder ved branden til Bornholms Tidende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Twitter oplyser Bornholms Politi, at der ikke er nogen personer i fare ved branden, men at Rundløkkevejen er spærret i forbindelse med slukningsarbejdet.

Tirsdag morgen er brandfolk stadig i gang med efterslukningen, og senere skal politiets teknikere undersøge brandstedet og forsøge at finde frem til brandårsagen.