Fodring af soen skal igennem dens levetid være med henblik på at optimere holdbarheden og opnå en god produktivitet, men det kan ofte være en kompleks opgave at få på plads.
Fodring igennem drægtigheden har betydning for foderoptagelsen i diegivningsperioden, som efterfølgende har betydning for fertilitetsraten, modningsprocessen af æg og udvikling af fostre efter løbning. Et lavt foderoptag kan nemlig have indflydelse på produktionen af LH-hormonet, som er det hormon, der har betydning for ovulationsprocessen. I brunstperioden vil der ske en stor stigning i LH-hormonet i dagene op til ægløsningen, men ved lavt foderoptag eller foderrestriktioner igennem diegivningsperioden vil produktionen af LH falde og dermed reducere de nævnte processer.