Lyt til artiklen:

Minkkommissionen koster staten 38,4 millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Efter mere end 85 afhøringer - heraf flere genafhøringer - fordelt over årene 2021-2022 er prisen for minkkommissionens arbejde beregnet.

Et notat til Granskningsudvalget og Udvalget for Forretningsordenen viser, at den samlede regning løber op i 38,4 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De helt store poster på budgettet er betaling til formanden og kommissionsmedlemmer, bisiddere til de enkelte afhørte og løn til sekretariatsmedarbejdere.

Dertil kommer der udgifter til leje af retslokale ved Retten på Frederiksberg, trykning og mangfoldiggørelse af den endelige rapport.

Præsidiet i Folketinget bevilligede i 2022 3,9 millioner kroner til gennemførslen af de to advokatundersøgelser om henholdsvis politiets brug af et "action card" og nedgravning af de aflivede mink.

Samlet inklusiv advokatundersøgelser løber den samlede regning op i 39, 3 millioner kroner.

Minkkommissionen havde til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb og for alle relevante myndigheders og ministres handlinger og involvering i beslutningen og udførelsen af beslutningen om, at alle mink i Danmark som led i indsatsen til bekæmpelse af covid-19 straks skulle aflives.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se meddelelsen til Udvalget for Forretningsordenen.