Er friere rammervejen frem?

Ensartede marker uden ukrudt, sunde afgrøder og lige rækker af afgrøder - det er nogle af de ting, jeg er blevet opdraget i, at man kan kende en rigtig planteavler på.Men er det nemt at opnå alle disse faktorer, under de forhold vi producerer landbrugsafgrøder i Danmark?Efter at have været en tur i Polen, får man ved selvsyn en ide om, at selvom begge lande er med i EU, er der forskel i måden at drive landbrug på. Så snakken om at der er konkurrenceforvridende faktorer, kan måske have sin berigtigelse. Stramme restriktioner i Danmark kontra mindre stramme restriktioner, på nuværende tidspunkt, i Polen er en faktor. En anden faktor, jeg bemærkede, er produktionen af brødhvede, hvor jeg ikke oplevede nogen nævneværdige problemer med at opnå et godt udbytte og samtidig bevare en høj proteinprocent. Er friere rammer vejen frem? Mit indtryk er ikke, at de blot kører løs med gødning og diverse hjælpemidler i Polen - økonomisk optimalt niveau spiller også en rolle her. Det handler vel om, at den værktøjskasse, der hedder planteavl, bruges optimalt, uanset om man er i Danmark eller Polen. Kan kontrol, myndigheder og miljø ses som en fordel? Jeg er ikke i tvivl om, at afgrøder, som får noget at leve af, også er stærkere i mange henseender, når vi taler sundhed og konkurrence med ukrudt. Men var vi i en verden, hvor vi frit kunne tage fra hylden uden begrænsning, er jeg ikke i tvivl om, at der hurtigt kunne opstå problemer med en forkert påvirkning på vores miljø, problemer med resistens og så videre. Så en vis form for hånd i hanke med tingene tror jeg er sundt - men stadig på et velfunderet fagligt grundlag. Det handler vel om dialog - en god dialog vel at mærke.Husk at du som abonnent altid kan læse artiklerne på www.agrologisk.dk. Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer. ?