Lyt til artiklen:

Ny guide skal arrangere gårdbesøg

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Herning-Ikast Landboforening syn, det er vigtigt at gøre noget for at få børn og unge ud at opleve det danske landbrug, og derfor har foreningen i tæt samarbejde med Agroskolen sparket gang i et projekt, de kalder "Gårdguide".

Hensigten er at gøre det let for egnens landbrugsbedrifter at være besøgsgårde, fordi en gårdguide formidler besøgene, så der bliver mindst muligt arbejde for besøgsværterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et opslag på Facebook skriver foreningen, at den er meget spændt på projektet.

- I rollen som gårdguide har vi ansat Rikke V. Hedegaard til at formidle gårdbesøgene. Hendes rolle bliver at planlægge og afholde gårdbesøgene, så der vil være mindst muligt planlægning og arbejde for vores besøgsværter, skriver foreningen i opslaget.

Herning-Ikast Landboforening håber, at egnens landmænd og mulige besøgsværter vil tage godt imod projektet og kontakte Rikke for at høre nærmere om at være besøgsgård.

rich-media-2
I rollen som Gårdguide er ansat Rikke V. Hedegaard. Foto: Privat.

Landmandsuddannet

Gårdguide Rikke V. Hedegaard er opvokset på en grisegård vest for Herning med produktion af 15.000 slagtesvin årligt.

Hun blev i 2019 uddannet faglært EUX-landmand med speciale i grise, og siden har hun læst til både produktionsleder og agrarøkonom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun bor på en tidligere minkejendom lidt uden for Ørnhøj og er frivillig spejderleder, spiller fodbold og har en hest.