Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Koldt og vådt forår præger noteringen
Normalt er vakuum noget, der tales om, når kød skal pakkes, men lige nu er hele det europæiske marked for grisekød i et vakuum, fordi foråret har været usædvanligt gråt og koldt over stort set hele Europa, skriver Danish Crown i sin markedsberetning.
- Det er virkelig en træls situation, for alle aktører i Europa fra slagterier til detailhandlen er klar til grillsæsonen, men vejrguderne vil det anderledes. Det lave udbud af grise gør, at priserne ikke for alvor er kommet under pres, men i blandt andet Frankrig er notering begyndt at falde, fordi efterspørgslen svigter, siger Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.
Mens efterspørgslen på udbenede varer som bove, nakker og råvarer til bacon er stabil, så er markedet for delstykker med ben mere afventende. Dog ikke mere end, at alle sidder klar til at lægge ordrer, når efterspørgslen stiger.
Salget af frosne varer er også stabilt, men stadig på et lavt niveau. Enkelte markeder er i bedring, men selv om eksporten til eksempelvis Japan går den rigtige vej, så bliver priserne handicappet af en faldende kurs på yen, skriver Danish Crown.
- Vi er lykkedes med at få priserne løftet, men på den korte bane giver det ikke den ønskede gevinst. Det kan vi ikke ændre på, men det er positivt, at der igen er mere fart på vores eksport til Japan, siger Mads Stougaard.