Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
900 bruger EasyCow efter ét år med registeringen
Senest er kritiske målepunkter og repro-lister blevet tilføjet efter ønske fra flere brugere, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.
Som fremtidens mobile platform blev EasyCow lanceret i forbindelse med Kvægkongressen i maj 2022. Et år senere er værktøjet stadig i voksealderen og får løbende tilføjet nye funktioner, som kommer de godt 900 ugentlige brugere til gavn.
- Vi er rigtig glade for, at omkring 900 bruger EasyCow hver uge, og at der ovenikøbet er en pænt stigende kurve. Det er altid spændende, hvordan et nyt værktøj bliver modtaget, men jeg synes, vi kan være godt tilfredse med den start, EasyCow har fået. De mange brugere giver energi og tro på, at vi med endnu mere udvikling og flere funktioner kan skabe et værktøj, der virkelig gør en forskel på de danske kvægbedrifter, siger Johannes Frandsen, forretningschef i Seges Innovation.
Værktøj i konstant udvikling
EasyCow skal på både dansk og engelsk give brugerne et hurtigt overblik, være tidsbesparende og sikre færre registreringsfejl fra stalden på mobilen eller en tablet. Som alle andre digitale værktøjer er EasyCow under konstant udvikling, og derfor er funktioner som for eksempel håndtering af Sensehub-transpondere og reprolister blevet tilføjet siden lanceringen.
Listen med funktioner vokser hele tiden, og i løbet af de sidste par måneder er både Kritiske målepunkter samt Hold og NTM på ko-kort blevet tilføjet efter ønske fra brugerne.
- Udviklingen af EasyCow er drevet af brugernes ønsker. Derfor gør vi meget ud af at lytte til den feedback, vi får og herefter finde løsninger, som vi senest har gjort med tilføjelsen af Kritiske målepunkter og Hold. Derfor kan jeg også kun opfordre alle vores brugere til at melde ind, hvis de går derude og undrer sig over manglende funktioner eller har ønsker til nogle helt nye funktioner, som kan hjælpe i hverdagen, siger Johannes Frandsen, forretningschef i Seges Innovation.
Listen med fremtidige funktioner tæller i skrivende stund disse konkrete opdateringer:
- Seneste kælvninger, samt grafisk visning af kommende kælvninger
- Vis medicinbeholdning
- Registrering af drægtighed
Der er endnu ikke sat dato på lanceringen af de enkelte funktioner, så hold øje med EasyCow, hvor de løbende dukker op, skriver Seges Innovation.