Nyt projekt vil udvikle flerårigt byg-alternativ

At sige at øl kan redde klimaet vil være en rar tanke for mange, men også en stramning. Dog kan udvikling af nye, flerårige bygafgrøder betyde, at mere CO2 bliver bundet i jorden, mindre diesel bliver brugt på marken, og mulighed for større biodiversitet. Det skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.

Det drejer sig projektet Perennial, flerårig, der skal udvikle et flerårigt bæredygtigt alternativ til de nuværende bygafgrøder. Det skal ske med en vild flerårig slægtning til byg som udgangspunkt. Det baserer sig primært på traditionel forædling, der foregår på Sveriges lantbruksuniversitet i Uppsala (SLU), mens Carlsberg Laboratorium og Københavns Universitet bidrager med teknologier, der accelererer den markørbaserede forædlingsproces.

Projektet skal løbe over fem år, og Innovationsfonden investerer 23,1 millioner kroner af projektets samlede budget på 31 millioner kroner.

Stort gen-bibliotek

Landbruget bidrager med cirka 20 procent af de samlede danske udledninger af drivhusgasser. Al dyrkning af korn er i dag funderet på enårige græsser, som for eksempel byg, hvede, rug og havre. Enårige planter har desværre en meget begrænset evne til at binde og lagre kulstof fra luften nede i jorden.

Den evne har flerårige græsser til gengæld, da de har et vedvarende og dybt rodnet, der binder store mængder kulstof, samtidig med, at de kan frembringe udbytte år efter år.

Udfordringen er, at de er endnu ikke forædlede til at kunne fungere som alternativer til de enårige kornsorter landbruget benytter i dag. De har for få kerner i akset og smider dem for tidligt og har andet der gør, at de ikke kan bruges kommercielt.

Ved hjælp af et gigantisk bibliotek over gen-variationer i de vilde planter, kan forskerne i Perennial-projektet udvælge planter med de genvariationer, som giver et større udbytte, samtidig med, at fordelene ved den vilde plante som eksempelvis det dybe rodnet bibeholdes.

Forædling kan tage lang tid, men fordi man kan søge og isolere helt bestemte nyttige gen-varianter, er forventningen at man kan accelerere forædlingen af den flerårige byg Hordeum bulbosum, som er en nær slægtning til almindelig byg, Hordeum vulgare. Samme teknologi kan bruges til udvikling af andre flerårige kornafgrøder.

Fordobler kulstoflagring

- Udover, at udviklingen af en ny flerårig bygafgrøde, markant vil fremme et mere bæredygtigt landbrug, giver det også en spændende mulighed for SLU til at udvide vores meget aktive forskning i forædling af flerårige kornafgrøder og fodergræsser,siger Pär Ingvarsson, professor i plantegenomer og planteavl ved SLU, Uppsala.

Med en flerårig kornsort vil kulstoflagring i jorden fordobles. Et ton organisk kulstof (svarende til 3.67 tons atmosfærisk CO2) forventes at blive lagret per hektar per år. Det svarer cirka til en tredjedel af, hvad et menneske udleder årligt.

En anden fordel er, at jordens muld nedbrydes langsomt når der pløjes, og med et markant mindre behov for pløjning, og brug af maskinkraft, vil der være mindre jorderosion. Det betyder, at CO2 frigørelsen mindskes yderligere.

I alt forventes det, at hvis vi udskifter 30 procent af enårige kornsorter med flerårig byg vil det reducere landbrugets kulstofaftryk med 10 procent. Flerårige planter understøtter også øget biodiversitet, viser alle undersøgelser, Begge dele er afgørende for den grønne omstilling, understreger leder af Carlsberg Laboratorium, Vice President Birgitte Skadhauge.

- De højtydende flerårige kornsorter er afgørende for bæredygtig produktion af fødevarer, som er målet for fremtidens landbrug, tilføjer Birgitte Skadhauge.