Abonnementsartikel
Med en treakslet undervogn og en volumen på 53 kubikmeter var Krone ZX 550 GL den største vogn i en serie af fire snittevogne fra den tyske producent. Vognen leveres også i en GD-version, hvor den er monteret med doseringsvalser.
Hovedparten af det græs, der høstes og ensileres her i landet, bjærges af store selvkørende finsnittere. Enkelte maskinstationer supplerer finsnitteren med snittevogne, og flere kvægbrug klarer også ensileringen af græs med egne snittevogne.
Snittekvaliteten på moderne snittevogne matcher efterhånden den kvalitet, der kendes fra finsnitteren. Maskinstationerne anvender typisk snittevognene til mindre slæt, hvor det enmandsbetjente system ikke dræner maskinstationen for medarbejdere, og hvor landmanden får nogle billigere foderenheder hjem i siloen.