Priserne er faldet fra toppen i 2008 og viste i 2012 udsigt til en begyndende stabilisering

I det følgende vil vi se på prisudviklingen siden 2012 og undersøge, om stabiliseringstendensen fortsat kan findes i prisudviklingen, eller om den faldende trend i priserne stadig har overtaget.

Prisudvikling på regionalt plan

I en ejendomsprisstatistik skal man være særlig opmærksom på, at der kan være stor forskel på de omsatte ejendommes størrelser, produktionstyper, bygningsmasser og stand. Det er generelt vanskeligt at lave 100 procent retvisende statistikker for prisdannelsen for landbrugsejendomme, idet der er meget få handler i hver ejendomsklasse. Man kan dog se på prisudviklingen i en aggregeret perspektiv. Ikke mindst når man alene betragter pristrenden i markedet mere end selve prisen. Udgangspunktet for Agrocuras prisstatistik er en gennemsnitsbetragtning for prisudviklingen på landbrugsejendomme over 15 Hektar omsat i fri handel.

Prisudviklingen opgøres i Kroner pr. Hektar matrikulært areal. Heri indgår værdien af bygninger og stuehuset dermed også. Vi ser bort fra de mindre ejendomme under 15 Hektar, da stuehuset typisk påvirker statistikken for meget.

Figur 1 viser ejendomspriserne regionalt i seks regioner af Danmark. Prisudviklingen er vist løbende som gennemsnittet over de seneste tre kvartalers priser. Der er stor forskel på ejendomsmarkedet på tværs af regionerne. Tag for eksempel prisudviklingen på Sydsjælland, Lolland og Falster. Her har priserne generelt været stigende i trend siden det løbende prislavpunkt primo 2012. Derimod er pristrenden stadigt faldende i regioner som Vestjylland og Østjylland, men styrken i prisfaldet synes at være aftagende. Prisudviklingen i Sønderjylland, Nordjylland og Fyn må aktuelt mere betegnes som en sidelæns bevægelse, hvor de kommende kvartaler vil vise, hvilken vej pristrenden peger i disse regioner. Overordnet må vi konstatere, at pristrenden generelt stadigt er faldende i Jylland, mens den er sidelæns på Fyn og let stigende på Sjælland og Lolland/Falster.

Marked uden aktivitet

Handlen med landbrugsejendomme gik i stå efter finanskrisen, hvor køberne ikke kunne eller ville købe, samtidig med at sælgerne ikke ville sælge, selvom nogle alligevel blev tvunget til det. Det skabte et marked med meget lidt handelsaktivitet. Ifølge de seneste data fra Danmarks Statistik kan vi nu beregne, at ejendomsmarkedet for landbrug så småt er ved at finde vej ud af isvinteren, hvilket vil sige, at handlen med landbrugsejendomme er på vej mod normale omsætningsniveauer.

Figur 2 viser antallet af omsatte landbrugsejendomme over 60 Hektar i perioden 1974 til tredje kvartal 2013. Der er således i 2013 alene tale om tre kvartaler. Kategorien ?over 60 Hektar? må betegnes som de ?professionelle? ejendomme. Figuren viser, at der blev omsat mange ejendomme i starten af 80'erne og igen i midten af 00'erne. Begge perioder var for så vidt også præget af hver sin ?isme?. I 80´erne var markedet præget af stor pessimisme. Der blev omsat mange nødlidende ejendomme, eksempelvis på tvangsauktioner. I 00'erne var købelysten derimod stor på grund af en udbredt optimisme. Her i de første tre kvartaler af 2013 er der igen omsat over 100 ejendomme over 60 Hektar mod alene 85 i hele 2012. Men antallet af ejendomshandler er ikke retvisende for omsætningen, idet der har været en stor strukturudvikling i landbruget i perioden. Mange ejendomme er slået sammen og især er antallet af mindre ejendomme med tiden reduceret væsentligt. Derfor indeholder figuren også handelsraten, hvilket vil sige det antal handlede ejendomme, divideret med det samlede antal ejendommen over 60 Hektar. Handelsraten fortæller, hvor stor en andel af ejendommene der omsættes hvert år. Handelsraten for ejendomme over 60 Hektar har siden 2010 bevæg-et sig op fra lavpunktet på 0,55 procent til nu cirka 0,9-1 procent. Dermed er omsætningsgraden på markedet nu igen tæt på normalisering på landsplan.