Lyt til artiklen:

Nu skal sjællænderne også møde landets bedste unge landbrugsmaskinmekaniker

00:00
Hastighed: ???x
01:34

I år kommer der en helt ny aktivitet på programmet på Roskilde Dyrskue. Konkurrencen Danmarks Bedste Lærling for landbrugsmaskinmekanikere skal nemlig afholdes på det store dyrskue i Roskilde.

- Vores medlemmer har brug for mange lærlinge over hele landet. Derfor er det glædeligt, at vi nu får mulighed for at vise sjællænderne, hvad branchen kan og forhåbentlig inspirere nogle unge til at kigge vores vej, når de skal vælge uddannelse, siger konsulent i Dansk Maskinhandlerforening, Per Hedetoft, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dyrskuet er fra den 2. til den 4. juni, og forventningen er, at der kommer omkring 90.000 tilskuere.

- Vi glæder os rigtig meget til at rykke konkurrencen og vores dygtige lærlinge til Roskilde. Både for at give vores lærlinge en stor oplevelse og for at vise et stort publikum, hvor spændende og varieret et arbejde vores unge udfører på de avancerede maskiner, siger Aksel Gaardsted Christiansen, der er uddannelseschef fra Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, som er den uddannelsesinstitution, der uddanner fremtidens mekanikere til landbruget.

Birgitte overhaler drengene og vinder titlen som Danmarks bedste lærling

Se også:

Birgitte overhaler drengene og vinder titlen som Danmarks bedste lærling

Som sædvanlig får deltagerne ikke at vide på forhånd, hvilke maskiner, der dukker op under konkurrencen. Men uddannelseschefen kan dog love, at der både kommer nogle meget store maskiner, der vil fascinere publikum på størrelsen, og ny teknik, som bliver en del af det udstyr, branchen byder på i de kommende år.

Sidste år vandt Birgitte Brunsgaard Jacobsen, fra Sjørup Group ved Viborg, som den første kvinde mesterskabet.