Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Tre brande på samme gård på en uge
På en gård på Fangelvej syd for Odense har der siden tirsdag i sidste uge været brand tre gange. Det oplyser Fyens Stiftstidende.
Senest, brandvæsenet rykkede ud, var der søndag eftermiddag, hvor der var ild i nogle bigballer, som var placeret ved siden af en lagerhal med korn.
Ifølge avisen er Fyns Politi opmærksomme på, at det nu er tredje gang inden for kort tid, at det brænder på samme adresse.
- Det betyder, at vi undersøger det én gang til, for vi bemærker selvfølgelig også, at det er tredje gang. Vi undersøger altid brandstedet og holder alle muligheder åbne, men konkluderer ingenting, siger vagtchef Lars Thede til Fyens Stiftstidende.
Han understreger dog, at det er normal procedure, og at man ikke mistænker, at der skulle ligge nogen kriminel handling bag brandene.