Lyt til artiklen:

Efter slagterilukning: Noteringen stiger igen

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Danish Crowns notering for grisekød stiger i denne uge med 30 øre pr. kilo. Det skriver slagteriet i en pressemeddelelse.

Tidligere torsdag annoncerede slagterigiganten, at slagteriet i Sæby blev indstillet til lukning. Begrundelsen var for høj kapacitet, som ikke blev udnyttet. Samtidig blev der peget på at lukningen, og den medfølgende besparelse, skulle hjælpe noteringen op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Crown lukker slagteri - 800 fyres

Se også:

Danish Crown lukker slagteri - 800 fyres

I denne uges markedsberetning skriver Danish Crown desuden:

Det europæiske marked for grisekød venter stadig på forår, som lader vente usædvanligt længe på sig i år. I denne uge har Danmark faktisk mest sol, men temperaturen kalder stadig ikke på en aften med nakkekoteletter og pølser på grillen.

- Det er virkelig et vadested, vi står i lige nu, for detailhandlen i stort set hele Europa har skiftet til sommersortiment, men med de lave temperaturer er efterspørgslen ikke overvældende. Til gengæld har vi en relativ god og stabil efterspørgsel på vores andre varer, fortæller Mads Stougaard, der er markedsdirektør I Danish Crown.

Salget af frosne varer til landene udenfor Europa flytter sig med meget små skridt i den rigtige retning, men det er en konstant kamp at få løftet priserne, fordi særligt de nordamerikanske slagterier er aggressive i markedet lige nu.

I Europa er der til gengæld en stabil efterspørgsel. Senest er der kommet tal fra England, hvor antallet af slagtninger på ugebasis i marts var over 15 procent ned i forhold til sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selv om forbruget i England og Storbritannien er faldet på grund af inflationen, så er det ikke faldet lige så meget som produktionen. Det giver en større efterspørgsel på råvarer fra Europa, og det mærker vi tydeligt fra vores mange faste kunder derovre, siger Mads Stougaard.

Noteringen for søer er uændret.