Lyt til artiklen:

Husk at opsamlingstanken skal være over jorden

00:00
Hastighed: ???x
02:52

Siden 1. januar 2023 har det været forbudt at opbevare vand fra vaskepladser i nedgravede beholdere, det skriver Miljøstyrelsen på deres hjemmeside, hvor de præciserer præcis hvad det nye forbud dækker.

- Miljøstyrelsen gør hermed opmærksom på forbuddet, der trådte i kraft ved årsskiftet, og præciserer hvordan bekendtgørelsen skal fortolkes for så vidt angår opbevaring af vand fra vaskepladser, hvor der sker påfyldning af pesticider og vask af sprøjter. Fra den 1. januar 2023 er det forbudt, at anvende nedgravede beholdere til opbevaring af rester med pesticider, bortset fra i gylletanke, skriver styrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bruger man sin vaskeplads til alt andet end maskiner, der bruges til udbringning af kemi, kan man fortsætte som hidtil - også med nedgravede beholdere.

Det vil altså sige, at opsamlingstanken skal være over jorden, med mindre altså der er tale om gyllebeholder og fortank.

- Det er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, at man fortsat bruger en gyllebeholder til opsamling og opbevaring af vand fra vaskepladsen, såfremt gyllebeholderen er tilmeldt beholderkontrolordningen. Det gælder uanset, om gyllebeholderen ikke længere anvendes til opbevaring af gylle.

Årsagen til, at dén løsning stadig er tilladt er, at der via beholderkontrollen føres tilsyn med gyllebeholderens tæthed. Dermed minimeres risikoen for punktkildeforurening. Bruger man gyllebeholder og fortank til opbevaring af vand fra vaskepladsen skal man dog kunne dokumentere, at beholderen er tilmeldt kontrolordningen, samt dokumentere datoen for seneste kontrol.

Fra nytår skal opsamlingstanken være over jorden

Se også:

Fra nytår skal opsamlingstanken være over jorden

Skal kunne dokumentere pumpe

- Jordbrugsvirksomheder, der har behov for at lede vaskevand til en overjordisk beholder, kan benytte en fortank eller en pumpebrønd til opsamling af vaskevandet med henblik på, at det herfra pumpes til den overjordiske opbevaringsbeholder. Det pesticidholdige vand må således ikke opbevares i den underjordiske fortank, men alene ledes igennem denne til opbevaringsbeholderen, skriver Miljøstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hertil tilføjes, at pumpen i fortanken skal kunne dokumenteres, ligesom kontrolløren kan kræve at se at pumpen virker. Bruger man sin vaskeplads til alt andet end maskiner, der bruges til udbringning af kemi, kan man fortsætte som hidtil.

Har man ikke en lovlig løsning, kan man indtil en lovlig løsning er etableret i stedet påfylde pesticider og vaske sprøjten i marken på det areal, hvor man udbringer pesticiderne. Det er lovligt i vaskepladsbekendtgørelsens paragraf 13.

-Man skal dog være opmærksom på krav til afstand til overfladevand, vandboringer og paragraf 3 arealer, og at påfyldning og vask af sprøjten kun må ske én gang på samme lokalitet i hver vækstsæson. Ønsker man ikke at etablere en beholder over jorden, skal påfyldning og vask fremadrettet ske på det behandlede areal, skriver Miljøstyrelsen.