Lyt til artiklen:

Økodag er aflyst: Køerne har fået ringorm

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Gården Stensigmose i Sønderjylland har aflyst årets Økodag.

Brødrene Jesper og Rasmus Lehmann, der driver det økologiske landbrug, oplyser på deres hjemmeside og Facebook, at årsagen er, at deres køer har fået ringorm.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Sygdommen er ufarlig for køerne, men den kan smitte mennesker, og derfor kan vi ikke lukke dig og de andre gæster ind på vores gård. Ringorm smitter ikke gennem mælk, så du kan roligt fortsætte med at drikke din økomælk, skriver brødrene.

De fortæller, at køerne nu bliver vaccineret efter aftale med deres dyrlæge. Og selv om der ikke kommer gæster på Stensigmose på søndag, hvor der er Økodag, så kommer køerne selvfølgelig stadig på græs.

110.000 danskere har nu booket billet

Dem, der har booket billet til Økodag hos Stensigmose, modtager en besked om aflysningen fra Økologisk Landsforening. Brødrene Lehmann opfordrer til, at man i stedet booker billet på en af de andre værtsgårde.

Økologisk Landsforening oplyser i dag, at der stadig er omkring 45.000 billetter tilbage, selv om 15 af de 45 værtsgårde er fuldt bookede, og 11 andre gårde kun har få billetter tilbage.

Der er indtil i dag booket cirka 110.000 billetter til Økodagen.