Abonnementsartikel

Er det muligt at løfte fødevarekvaliteten på blot 30 timer? Fødevareminister Eva Kjer Hansen har i denne uge givet 50 kreative hjerner mulighed for at give det et forsøg.

I en nyoprettet eksprestænketank har de nemlig fået til opgave at vride deres fødevarehjerner for at få løbet fødevareudviklingen op i et højere gear.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De 50 kreative hjerner blev lukket inde og fik 30 timer til at udvikle forslag til fødevarer med bedre "smag, glæde, oplevelser, bekvemmelighed og mangfoldighed og samtidig udvikle erhvervet og gavne eksporten”.

Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi vil have mad, der smager og føles godt, og vi vil have noget at vælge mellem. Vi vil også have dyrevelfærd, bedre miljø og kende lidt til produkternes historie.

- Det er bare nogle af de krav, som fødevaresektoren skal indrette sig på for også i fremtiden at kunne være konkurrencedygtig, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Resultaterne af de 50 kokke, madproducenter, indkøbere, anmeldere og foreningers hjernevridninger fremlægges for fødevareministeren og offentligheden senere i dag.