Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Utrolige nyheder: Drone-høst, trefarvet smør og ulveskilte
Hans Holm Maskinforretning deler i dag en verdensnyhed.
Den nye Claas Lexifly 96000, der er klar til den kommende høst, hvor den nyeste droneteknologi bruges.
Kverneland Danmark sætter gang i produktionen af de gamle, vintage-modeller fra Taarup.
- De er herregode at køre med - ja, knap så effektive i sammenligning med de nuværende modeller, men de er i hvert fald iøjnefaldende, oplyser Kverneland Danmark, der kun i dag den 1. april har gang i produktionen af de gamle Taarup-modeller.
Trefarvet smør og saltspray
Kærgården har også en nyhed at dele i dag. De præsenterer en trefarvet variant af det smørbare produkt, så man kan smøre chokolade, vanilje og jordbær direkte på brødet.
Også politiet har i dag meddelt, at de har fået et nyt værktøj. Pebersprayen bliver nu suppleret med en saltspray.
Den nye saltspray startede som en ide i en lokal forslagskasse og har i et stykke tid været undervejs som et magtmiddel, der på sigt skal udfase pebersprayen.
- Vi må konstatere, at når vi kigger på prisen på peber over de seneste cirka 10 år, så er den kun gået en vej - og det er op. Prisen på salt er derimod gået den anden vej, og derfor er det den økonomiske ansvarlige beslutning at begynde udfasningen af peberskray, siger Claus Ranslirpa fra Rigspolitiet.
Ulveskilte
Holstebro Kommune advarer bilister mod bævere og ulve, og på kommunens hjemmeside kan man læse, at der på udvalgte strækninger er blevet sat skilte op, der advarer om strejfende ulve og bævere på vejene.
Kommunen oplyser, at et hold af tyske og danske forskere konkluderede i en rapport fra 2021, at en stor del af ulvene er blev dræbt af mennesker, men aldrig fundet.
Mange har rettet deres mistanke mod folk med jagttegn, men vejformand, Børge Lam Kristensen mener, at det er dem med kørekort, som har noget på samvittigheden. Og at der ligefrem er tale om en ny trend.
- Jeg fandt en amerikansk kogebog om 'roadkill' hos min svoger til julefrokosten sidste år. Jeg synes også, at flæskestegen smagte underligt, og der var ingen rævesovs til laksen, som der plejer. Så det der med, at dræbte ulve ender i ovnen, skal nok forstås på en anden måde fremover, forklarer Børge Lam Kristensen.
Filter til medarbejdernes prutter
Medarbejderne hos Farmas skal fra den 1. april bære CO2/metan-filter til at opsamle sive-gasser, når de er på arbejde.
- Det er ikke køerne, der er problemet i klimadebatten. Derfor har vi hos Farmas længe arbejdet på en løsning, hvor vi alle kan bidrage i større eller mindre omfang. Vi har derfor investeret i disse CO2/metan-filtre fra producenten No-fart, der garanterer op til otte timers effektiv opsamling ved normal brug, oplyser forhandler-virksomheden.