Debat: Er du klar til at dø?

DEBAT: Ejerlederne i landbruget er sjældent forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne køres videre af andre, og det er et stort problem.

- Vi er et af de farligste erhverv at arbejde inden for, og samtidig er de fleste landbrugsvirksomheder personligt ejede. Af respekt for dine efterladte er det simpelthen bare det rigtige at gøre, at få tegnet en fremtidsfuldmagt, siger Kurt Skovsted som ofte bliver kaldt ind som medhjælper til kuratorer og bobestyrer.

Sikkerhed for familien

Når vi ved, at det kan gå galt, mener Kurt Skovsted det kan skabe en form for sikkerhed for børn og ægtefælle at vide, at hvis sygdom sætter ejeren ud af spil, så skal familien kun koncentrere sig om at passe den syge og ikke tænke så meget over, om virksomheden drives videre. Det er ikke kun familierne, der kan ende i en svær situation, og derfor er Kurt Skovsted uforstående overfor, at bankerne ikke stiller det som krav i långivningen.

- Hvorfor er det, at de fleste pengeinstitutter slet ikke vil forholde sig til, at hvis de skal låne et stort landbrug mange millioner kroner, så fordrer det, at de får styr på fremtidsfuldmagterne, som en sikkerhed

- ikke mindst for banken, lyder det fra Kurt Skovsted som påpeger, at landbruget er et farligt erhverv, og at den økonomiske bevægelighed er begrænset.

Dårligt forberedte landmænd

De hårde, faktuelle forhold til trods, så er ejerlederne i landbruget sjældent godt forberedt på, at virksomheden pludseligt skal kunne driftes videre af andre, og det mener virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted er et stort problem. Kurt Skovsted opfordrer til at man med det samme tager fat i en advokat for at få igangsat arbejdet med at få udformet en fremtidsfuldmagt, for dokumentet er først gældende, når det er underskrevet og tinglyst.

Samtidig opfordrer virksomhedsrådgiveren til at få sat lys på de testamentariske forhold i god tid, inden et eventuelt økonomisk uvejr raser. Faktorer som arveafkald og testamente kan vise sig at være vigtige styringsredskaber, og selv om det kan være svært at tale om hjemme ved køkkenbordet, så er det mere vigtigt end om den nye traktor skal være rød eller blå, eller om der skal bygges til eller købes op. Det handler om at få styr på det basale inden du udvikler din virksomhed, lyder rådet fra Kurt Skovsted.

Problem i små virksomheder

Advokat Mette Lindhardt fra Lindhardt Steffensen Advokater har specialiseret sig i rådgivning af små og mellemstore virksomheder i Østjylland, og hun møder ligesom Kurt Skovsted ofte landbrugsvirksomhederne, når det er for sent at sikre sig.

Advokat Mette Lindhardt oplever, at det særligt er de mindre virksomheder, der ikke altid har juraen på plads, mens tid er. Pressefoto.

- Det er måske 25 procent af det samlede antal ejerledede virksomheder, der har styr på det, lyder det fra Mette Lindhardt, som i sin praksis oplever, at størrelsen på virksomheden har betydning for, om der rykkes på at få juraen på plads, mens tid er.

- Hvis du kommer op i et vist segment, så har du rådgivere som Kurt Skovsted, dit pengeinstitut og din gårdbestyrelse til at vejlede dig. Og har du dem, så presser de på, fordi de godt ved, at når du ikke er her længere, så har de et problem med det hele. Så det er oftest her, presset kommer fra, siger Mette Lindhardt.

Under radaren

Advokaten oplever, at virksomhedsejere, som ikke får denne rådgivning, men som lever stille, går under radaren. Der bliver simpelthen ikke talt om det, og som oftest kommer kravet om en fremtidsfuldmagt først fra den nye generation, når talen falder på et generationsskifte.

- Jeg oplever ikke decideret, at det er børnene, der kommer og kræver det, men jeg oplever pengeinstitutter, der vil være sikre på, at der er styr på sikkerhederne og hvordan virksomheden og familien er stillet med livsforsikringer og ulykkesforsikringer, siger Mette Lindhardt.

Har man som ejerleder ikke en plan for, hvad der skal ske, hvis man pludselig ikke selv kan styre gården, så er der ifølge advokaten en helt fast procedure, der går i gang.

- Så skal man vente på at få ansat en fast værge fra Familieretshuset, og det kan tage seks-otte måneder, og i det vakuum har man et problem, for der kan man ikke drive virksomhed. Her er man nødt til at gøre det på bankens og andres nåde, for man er ikke legitimeret til at repræsentere den person, som ikke selv kan tegne sin egen virksomhed eller formue i øvrigt, konkluderer Mette Lindhardt, som opfordrer ejerlederne til at få taget hul på den svære samtale om, hvad der skal ske, hvis ikke ejerlederen er i stand til at drive gården.

Den svære samtale

Men hvordan får man lavet et papir, der sikrer, at andre tager hånd om tingene, hvis man ikke selv er i stand til det? Ifølge Mette Lindhardt handler det først og fremmest om at få lavet en digital fuldmagt.

- Her kan man skrive ned, hvordan virksomheden skal drives, og hvad der skal ske, hvis man bliver syg eller dårlig. Driver man virksomheden sammen med andre har man jo så også en ejeraftale, hvor man har reguleret, hvordan sådan nogle ting finder sted, og den ejeraftale spiller sammen med fremtidsfuldmagten, så man kan få sat nogle fuldmægtige ind, som kan tage sig af de her forskellige forhold, siger Mette Lindhardt.

Det kan dreje sig om drift af marker og ejendomme, og om, hvordan gården skal drives videre, hvis ejerlederen bliver meget syg og ikke kan noget som helst. Med fremtidsfuldmagten på plads kan de efterladte både sælge, købe og indgå nye aftaler, så der er mange forhold der kan klares igennem i fremtidsfuldmagten.

Testamente

Herudover skal man ifølge advokaten også tage fat på at få kigget på testamentet, for det har stor betydning, hvordan ens ægtefælle er stillet, hvis det går dårligt i landbruget, og man eksempelvis går konkurs eller dør, og risikerer at efterlade en stor gæld til ægtefællen.

- Vi oplever familietragedier, hvor tingene ikke kan lade sig gøre på den måde, man har drømt om. Der er problemer med at få tingene sat i værk, og det efterlader familien i en umulig situation, hvor de ikke selv kan klare tingene, og ikke kan komme videre på den måde, man havde ønsket. Der er mange juridiske udfordringer, som kan løses med et testamente. Det er egoistisk ikke selv at tage stilling til, hvad der skal ske når man dør, lyder det fra Mette Lindhardt.

Det er ifølge advokaten svært at få sat den svære samtale i gang, og ofte bliver den indledende snak med advokaten begyndelsen på en lang proces, hvor familierne skal hjem og have talt tingene godt igennem.

Er ejerlederen godt forberedt oplever Mette Lindhardt, at det kan klares på cirka en måned - er man ikke forberedt kan det tage længere tid, og det kan det også gøre, hvis revisoren eller gårdrådet skal med i processen.

De gode råd

Advokaten anbefaler, at man får booket tid med en rådgiver til at få taget hul på de store spørgsmål, for nogle gange ved man slet ikke, hvad det er man skal spørge sig selv om, før man har haft den indledende samtale om, hvordan fremtidsfuldmagt og testamente skal strikkes sammen.

Virksomhedsrådgiveren anbefaler, at man får sat betroede rådgivere sammen. Drøft virksomhedens aktuelle situation, setup og organisation. Få drøftet, hvordan du som landmand vil ønske tingene skal driftes videre, hvis du bliver syg. Altså, hvem skal lede og fordele - og hvem skal kunne træffe beslutningerne?

Meddel efterfølgende dit pengeinstitut, at du har helt styr på tingene og dermed din fremtidsfuldmagt, som nu er udarbejdet af advokaten.

Konkurs er en risiko i ejerledede virksomheder og dermed personlig konkurs. Drøft i god tid med din advokat, hvordan du og din familie er stillet, såfremt det økonomiske uvejr raser.

Det er som med en forsikringspolice også med et testamente: det ligger i skuffen, men er rart at have, hvis ulykken rammer.