Lyt til artiklen:

Mandrine blev den dyreste limousine

00:00
Hastighed: ???x
02:10

13 auktionsdyr var under hammeren på Dansk Limousineforenings avlsdyrsauktion i Brørup Markeds husdyrauktionslokaler, og købelysten var stor.

De 13 katalognumre gik for i alt 400.000 kroner, med en gennemsnitlig hammerslagspris på 30.769 kroner, det skriver Dansk Limousine Forening i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dørene til auktionslokalerne blev slået op klokken 10 på dagen. De følgende timer blev lokalerne fyldt af cirka 300 limousine-entusiaster. Mange af de besøgende kom i god tid inden auktionen, så der både var tid til at nærstudere de 13 auktionsdyr, og til at få en god limousinesnak over en limousinepølse med tilbehør.

Klokken 12:30 begyndte auktionen, der havde Jakob Ravn som auktionarius og Jan P Jensen som assistent.

Mandrine blev dyrest

Først under hammeren var auktionens syv avlstyre, som det gik lystigt med at sælge. Dyrest - med et hammerslag på 37.000 kroner blev Skovlund Saku P, som blev solgt til en tysk avler.

Gennemsnitsprisen for de syv avlstyre blev 32.000 kroner.

Auktionens hundyr, tre køer og tre kvier, opnåede også fine priser. Mest eftertragtet fra den franskimporterede ko Mandrine, som var drægtig og havde en kalv ved siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og dén pakke var der mange der ville have og Mandrine med kalv(e) endte med at blive solgt for 51.000 kroner til en sjællandsk avler.

De to andre køer gik for 25.000 kroner og 31.000 kroner.

Den dyreste kvie blev den drægtige Løserupgård Salli P, der blev solgt for 28.000 kroner, mens de to resterende kvier gik for 18.000 kroner og 23.000 kroner.

Perfekte rammer

Det var første gang at Dansk Limousine Forening afholdt avlsdyrsauktion i Brørup Markeds husdyrauktionslokaler.

Alt det praktiske omkring auktionen forløb yderst tilfredsstillende. Derfor håber foreningens auktionsudvalg, at det i de kommende år bliver muligt at gentage succesen med brug af Brørup Markeds lokaler til foreningens tilbagevendende avlsdyrsauktion.

Limousineauktionen flytter til Brørup Marked

Se også:

Limousineauktionen flytter til Brørup Marked