DB-tjek kan hente 130.000 kroner om året

Griserådgivningerne rundt i landet laver hvert får adskillige DB-tjek af griseproducenters bedrifter. Nu viser en opgørelse over DB-tjek fra andet halvår af 2022, at der blandt griseproducenter er store forskelle i de samlede omkostninger til at producere grise, det skriver Velas i en pressemeddelelse.

Og selvom der kan være gode grunde til forskellene, anbefaler Rie Krukow, grisekonsulent i Velas, som hvert år foretager adskillige DB-tjek, at den enkelte producent ser egne omkostninger efter og sammenligner med produktioner, som ligner ens egen.

- Omkostninger til for eksempel avl vil klart være forskellig, afhængig af om der produceres egne polte, eller der indkøbes polte. Derfor skal vurderingen af egne omkostninger gøres på det rigtige grundlag og ud fra sammenligning med lignende bedrifter, så man kan blive klogere på, om der er basis for besparelse i ens produktion, siger Rie Krukow.

Styr på effektiviteten

Den største omkostning ved griseproduktion er goder, og her viser DJ-tjekkene, at der er store udsving i foderudnyttelsen ved både smågrise og slagtegrise, men også hos søer.

- Der er god grund til at se på, om man som griseproducent kan optimere sin foderudnyttelse, for her kan være mange penge at spare. Samtidig viser vores erfaringer, at dyrt foder til smågrise ikke nødvendigvis er lig med bedre foderudnyttelse, så her kan der også være noget at spare, siger Rie Krukow.

Den røde linie viser foderprisen (venstre akse)[br]De blå søjler viser tilsvarende reference-foderudnyttelse 7-30 kilo. Grafik: Velas

Som eksempel peger hun på, at hvis man kan effektivisere med 0,05 FEsv. pr. kilo slagtegris, vil man kunne tjene 10 kroner mere pr. gris. Den gennemsnitlige bedrift i DB-tjek for andet halvår producerer 12.900 grise om året, hvorfor den årlige indtjening vil være 130.000 kroner ekstra, ved en sådan effektivisering.

Ved en årsso betyder en effektivisering på 50 FEso pr. årsso, at man tjener 120 kroner mere pr. årsso. En gennemsnitsbesætning i DB-tjekopgørelsen er cirka 1050 årssøer, hvorfor besparelsen ligger på 125.000 kroner årligt.

Store forskelle i afregningsprisen ved slagtning har også stor betydning for, hvor meget man tjener pr. leveret slagtegris.

- Vi har kigget på et par produktioner, hvor der er leveret for mange overvægtige grise. Det har medført lavere afregningspris pr. kilo - samtidig med at foderforbruget er steget svarende til de ekstra kilo gris, fortæller Rie Krukow.

Ved en slagtevægt på over 100 kilo vil der eksempelvis være et marginalt tab på grisen på cirka 120 kroner inklusive foder.

Som et af de andre områder, hvor mange griseproducenter formentlig vil kunne finde potentiale for de største besparelser, peger Rie Krukow på både veterinære omkostninger og avlsomkostninger. Her ligger ifølge opgørelsen over DB-tjek nogle af de største forskelle.

- Her skal omkostninger til eksempelvis vacciner afspejle det sundhedsniveau, der er i besætningen, og derfor skal man anskue sit omkostningsniveau ud fra det perspektiv, siger hun