Lyt til artiklen:

Metanfilter giver store CO2-afgiftsbesparelser og næsten lugtfri gylletanke

00:00
Hastighed: ???x
02:34

Når den første trækfugl lander, varsler det ikke blot forårets snarlige kommen, men også at gyllesæsonen er skudt i gang.

Men gyllen kan være en irritation for sarte næsebor, og så er gylle også en stor synder i forhold til den globale opvarmning. Biogasanlæg og gylletanke udleder nemlig metangas, som er en yderst potent drivhusgas. Et ton metan svarer til således til omkring 25 ton CO2. Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er dog gode nyheder på vej. Syddansk Universitet har nemlig sammen med virksomhederne BBK bio airclean A/S og PBJ Miljø ApS udviklet et biofilter til at fjerne metan fra luftudledninger fra biogasanlæg og gylletanke.

Indsats mod ammoniak fra stald og gylletank

Se også:

Indsats mod ammoniak fra stald og gylletank

Filteret har være afprøvet i laboratorieskala og pilotskala i et proof-of-concept projekt, og resultaterne er meget lovende.

- Biofilteret fungerer på samme måde som et lugtfilter på biogasanlæggene og indeholder bakterier, der nedbryder metanen. Nedbrydningen er afprøvet i både laboratorieskala og pilotskala, og forsøgene har vist, at metanen kan fjernes fuldstændigt ved opholdstider af luften i anlægget på bare én time, fortæller professor Henrik Wenzel fra Institut for Grøn Teknologi i pressemeddelelsen.

rich-media-3
Forsøgsopstillinger i pilotskala (Foto: Syddansk Universitet)

Det betyder, at et metanfilter kan gøres relativt billigt, for almindelige gylletanke helt ned til 150.000 kroner. Med den årlige metanudledning fra gylletanke vil prisen for metanreduktionen blive så lav som godt 100 kroner per ton CO2-ækvivalent.

- Med den forventede CO2-afgift på 750 kroner per ton vil tilbagebetalingstiden på anlægget blive meget kort, og en god forretning for landbruget, når CO2-afgiften træder i kraft, siger Henrik Wenzel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over metanreduktionen vil filteret også reducere lugt og ammoniakudledning. Tilsvarende god økonomi ses for reduktion af metanudledning fra biogasanlæg.

Udover Henrik Wenzel, så har adjunkt Muhammad Tahir Ashraf og specialkonsulent Lars Yde stået for forskningen fra SDU's side.

BBK airclean A/S er nu gået i gang med at udvikle en kommercialiserbar løsning til gylletanke. Planen er yderligere at se på muligheden for at optimere lugtfiltrene på eksisterende biogasanlæg mod stor metanreduktion.

rich-media-5
Forsøgsopstillinger i laboratorieskala. (Foto: Syddansk Universitet)