Lyt til artiklen:

Fem kommuner går forrest og opstiller 60 procent af nye solceller og vindmøller

00:00
Hastighed: ???x
02:56

60 procent af de nye solceller og vindmøller, der blev stillet op sidste år, står i Aabenraa, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Skive og Faxe Kommuner.

Modsat stod 88 af Danmarks 98 kommuner for kun 20 procent af udbygningen med vind og sol, og det er et problem, hvis klimamålet skal nås, mener Green Power Denmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er fortsat en beskeden del af landarealet, som vi bruger på solceller, men de er desværre ulige fordel hen over landet. Hvis vi skal nå det politiske mål om at tidoble kapaciteten af solceller frem mod 2030, vil det kræve, at flere kommuner kommer ind i kampen, siger Jacob Klivager Vestergaard, der er afdelingschef i Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Arla sikrer egen energi med solcelleanlæg

Se også:

Arla sikrer egen energi med solcelleanlæg

Aabenraa Kommune tager prisen som kommunen med flest nyetablerede solceller. I 2022 blev der etableret 108 MW solceller i den sønderjyske kommune.

25 procent af alle solceller i tre kommuner

I 2022 var der en rekordstor udbygning med solceller i Danmark. Samlet blev der opført 386 MW solceller målt i landvindsækvivalenter, hvoraf langt størstedelen er opført som markanlæg.

Aabenraa, Herning og Vejle Kommuner lægger jord til flest solceller. Sammenlagt huser de tre kommuner over 25 procent af alle solceller i Danmark.

Når det gælder vindmøller på land, blev der i 2022 opført 165 MW. Kun i syv kommuner blev der stillet nye vindmøller op med Skive Kommune på en klar førsteplads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det går alt for langsomt med at finde plads til vindmøller på land. Det var meget beskedent, hvad der blev opført sidste år, og i år kommer det også til at gå alt for langsomt. Det er voldsomt ærgerligt, da vindmøller på land er billig teknologi, som hurtigt kan øge vores produktion af vedvarende energi, siger Jacob Klivager Vestergaard.

Nyt kæmpe energianlæg kan koste landmændene dyrt

Se også:

Nyt kæmpe energianlæg kan koste landmændene dyrt

I forbindelse med den politiske aftale om 'Danmark kan mere II' blev det besluttet at fordoble produktionen af strøm fra landvindmøller inden 2030. Det mål kan opnås, hvis alle kommuner i landet opstiller én vindmølle om året, påpeger Jacob Klivager Vestergaard.

- Flere kommuner skal tage lige så stort ansvar for den grønne omstilling som de bedste, og processen i forhold til at opstille vindmøller og solceller skal være mere effektiv. I øjeblikket går det simpelthen for langsomt i forhold til at indfri vores klimamål og vriste os fri af afhængigheden af naturgas, siger han.

Samlet er der vindmøller og solceller på land med en kapacitet på 5780 MW. Ringkøbing-Skjern, Lolland og Randers Kommuner ligger i spidsen og leverer tilsammen 20 procent af al vedvarende energi. Ti kommuner leverer sammenlagt 45 procent af al den vedvarende energi, som bliver produceret på land.