Lyt til artiklen:

Kampvalg om formandsposten hos Vestjysk

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Tre kandidater har allerede nu meldt deres kandidatur til formandsposten.

- Det er særdeles positivt, at vi oplever så stor interesse for at blive formand for vores forening og rådgivningsvirksomhed. Netop vigtigheden af en stærk formand har vi i vestjysk draget nytte af i en årrække, så det er store fodspor, der skal udfyldes. Derfor er det også glædelig, at vi har et stærkt kandidatfelt til denne post, siger konstitueret direktør i Vestjysk, Ulla Rejkjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre kandidater til formandsposten er:

Hans Christian Tylvad, 56 år, Hanning, Jacob Spangsberg Sørensen, 48 år, Hanning og Harald Olesen, 54 år, Ådum.

Formandskandidater

- Min ambition for vestjysk er, at vi skal være et alternativ til de meget store rådgivningshuse. Vi har hele tiden den enkelte kunde i fokus, og vi arbejder tværfagligt og effektivt - både med de store kunder og de lidt mindre landbrug. Alle har brug for service og rådgivning for at drive deres virksomhed med de meget komplekse regler, vi alle er omfattet af, både indenfor den faglige drift og i forhold til regnskab, virksomhedsudvikling og miljø, siger Hans Christian Tylvad.

- Jeg stiller op som formand, fordi jeg mener, at vi i vestjysk skal være det bedste rådgivningshus indenfor landbrug. Vi skal have den tværfaglige rådgivning op i topgear, og for at vi kan det, skal vi have et rigtig godt hus med gode, motiverede medarbejdere, der trives og altid er klar til at hjælpe os landmænd. Det får vi brug for fremadrettet, for vi står overfor mange udfordringer - blandt andet klima, hvor vi i landbruget skal være en aktiv medspiller, siger Jacob Spangsberg Sørensen.

- Hvis jeg bliver formand for Vestjysk Landboforening vil jeg arbejde for, at vi får en organisation, hvor bestyrelsen arbejder tæt og godt sammen og skaber rammerne for, at medarbejderne har mulighed for at udvikle sig. Vi skal give den enkelte landmand det, han efterspørger, og hjælpe ham med at udvikle sig indenfor det område, han bor i, siger Harald Olesen.