Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Tican opsiger direktør
Abonnementsartikel
Tican Fresh Meat A/S opsiger administrerende direktør Sebastian Laursen efter knapt ét år på topposten.
Slagterikoncernen begrunder opsigelsen med de udfordringer som branchen står over for i dag, med et faldende antal grise og ændrede markedsforhold.
Vi har ændret strategisk fokus med en deraf følgende reorganisering af Tican Fresh Meat A/S. Det betyder, at vi desværre har set os nødsaget til at opsige samarbejdet med administrerende direktør Sebastian Laursen, som er fratrådt stillingen, skriver Tican i en pressemeddelelse.
Sebastian Laursen satte sig i direktørstolen den 1. april 2022 hos Tican. Han var ansat i ledende stillinger hos Tönnies og Tican siden 2016, inden han overtog direktørposten.
Indtil videre konstitueres nuværende formand Steen Sønnichsen som administrerende direktør i Tican Fresh Meat A/S.
Tican Fresh Meat havde i regnskabsåret 2021 en årlig omsætning på 8,3 milliarder kroner. I forhold til året før svarer det til et fald i omsætningen på 602 millioner kroner. Årets resultat blev desuden et underskud på 250,3 millioner kroner.