Lyt til artiklen:

Arla sikrer egen energi med solcelleanlæg

00:00
Hastighed: ???x
02:54

Solcelleanlægget i Polen er med til at sikre produktionen i en område ofte plaget af strømafbrydelser og på samme tid skaber en kilde af genanvendelig energi i et ellers sort energinet, skriver Arla i en pressemeddelelse.

Strømafbrydelser har været tilbagevendende udfordringer for de 98 ansatte på Arla Foods ompakningsfacilitet i Polen. Det var allerede et problem, men med krigen i Ukraine og den efterfølgende mangel på energi understregede kun behovet for en bedre og mere bæredygtig løsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I denne uge blev denne løsning taget i brug i form af et nyt solcelleanlæg. Med en estimeret produktion på 1620 MWh om året vil anlægget kunne levere 85 procent af strømforbruget. Og det tilhørende batteri på 2,6 MWh gør, at anlægget også delvist kan levere strøm om natten, hvilket også er med til at sikre stabiliteten.

- Det er på alle niveauer en fornuftig investering. Ikke kun sikrer den stabilitet i produktionen, den nedsætter omkostninger og skaber en mere bæredygtig energikilde, der viser vejen for fremtidige investeringer i området, siger David Boulanger, chef for Arlas produktion.

Solstråle i et kulsort landskab

Selv hvis der var en løsning til at få en mere stabil leverance af elektricitet fra det polske energinet, ville det ikke have en positiv påvirkning på CO2e-udledningen. Det polske energinet er hovedsageligt kulbaseret, og med 1,02 ton CO2e udledt per MW produceret ligger udledningen betydeligt højere end de andre europæiske lande, Arla har produktionsfaciliteter i.

Med installationen af sit eget solcelleanlæg reducerer Arla sin udledning med 1645 tons pr. år.

- Hos Arla Foods vil vi være en leder inden for bæredygtigt mejeri. Det betyder også, at hvis der ikke er en mere bæredygtig løsning tilgængelig, så gør vi en ekstra indsats for at skabe vores egen, og det er præcis det, vi har gjort i Tychowo. Selvom det ikke er vores største produktion, viser det, at vi sætter handling bag ordene, når det handler om at nå vores mål om 100 procent genanvendelig elektricitet i Europa ved udgangen af 2025, siger David Boulanger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som det tredje ben i en trippel-sejr, falder de årlige omkostningerne til el med cirka 75 procent, og afhængig af lokale elpriser vil investeringen på 2,99 mio. EUR tjene sig selv ind efter omkring syv år.

Solcelleanlægget i Tychowo er den nyste investering i vedvarende energi efter indgåelsen af et kæmpe partnerskab på 250.000 MWh/året i Danmark og installeringen af et 2500 MWh/året solcelleanlæg i Bahrain.

Genanvendelig energi er et vigtigt ben i Arlas målsætning om at reducere udledningen fra sin scope 1 og 2 med 63 procent i 2030 sammenlignet med 2015.