Lyt til artiklen:

Kritik af Naturstyrelsen for ansvarsfralæggelse

00:00
Hastighed: ???x
05:00

Sammenslutningen af midt- og vestjyske landboforeninger fastslår, at den danske regering, de relevante styrelser og EU er nødt til at sætte sig sammen og finde en fælles løsning på den presserende problematik med de PFAS-forurenede arealer langs kysterne.

Landboforeningerne mener ikke det er nok, at Naturstyrelsen tilbyder fritagelse for kontrakterne på PFAS-forurenede arealer langs kysterne, for det efterlader en stor mangel på areal til græsningssæsonen, fastslår sammenslutning af landboforeningerne i Midt- og Vestjylland, Landbrug & Fødevarer Midtvest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når køerne inden længe igen skal lukkes på græs, kan det for landmænd med private eller statslige græsningsarealer langs kysterne blive et stort dilemma. En ny stikprøveundersøgelse udført for Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har nemlig vist, at der på 60 af de 67 undersøgte arealer langs de jyske og sjællandske kyster er et højere indhold af PFAS i græsset, end Fødevarestyrelsens indikatorværdier tillader i græs til foder.

Fundet af PFAS i græsset kan betyde, at dyrene er i fare for at blive påvirkede af PFAS-forureningen, hvis de græsser på arealerne, og at det derfor ikke er forsvarligt at tage arealerne i brug. Men på trods af den korte frist, før græsningssæsonen starter, foreligger der endnu ingen klare svar eller retningslinjer fra styrelserne, der indtil videre har spist de involverede landmænd af med et tilbud om fritagelse fra kontrakterne på forurenede arealer.

Fraskriver sig ansvar

Hele situationen med PFAS på afgræsningsarealerne bekymrer Landbrug & Fødevarer Midtvest, som består af landboforeningerne vestjysk, Fjordland, Holstebro-Struer, Herning-Ikast og Midtjylland.

- Det er for nemt for Naturstyrelsen, at de bare fraskriver sig ansvaret, fritstiller landmændene fra kontrakterne, og så står vi med hele risikoen selv, siger Søren Christensen, formand for vestjysk og økologisk kvægproducent, og fortsætter:

- Der er mange landmænd, der har store arealer langs kysterne, og hvis de pludselig ikke kan anvende de hektarer mere, uden at de har et alternativ, står de med et stort problem med at få areal til kreaturerne, når de skal ud af stalden lige om lidt. Det er landmændene, der kommer i klemme i det her, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

PFAS-truslen kommer fra Vesterhavet

Se også:

PFAS-truslen kommer fra Vesterhavet

Arealer kan udbydes igen

Formand for Fjordland, Leif Gravesen, tvivler på, at det er forsvarligt at sætte dyr på arealerne ved kysterne med den viden, man har nu.

- Vi ved godt, at vi bliver klogere på PFAS hver eneste dag, og at der bliver arbejdet på nogle modeller i styrelserne, der skal klargøre, hvordan man kan tilgå de forurenede arealer. Men det går ikke hurtigt nok, for vi står altså overfor en stram deadline, og lige nu ligger hele risikoen hos landmanden. Hvis han i mangel af andre muligheder laver en vurdering om at udsætte sine dyr på arealerne her til april, og det viser sig at være en forkert vurdering, så er det ham, der står med håret i postkassen og PFAS-forurenede dyr, siger Leif Gravesen og tilføjer:

- Dertil kommer det groteske i, at hvis en landmand siger ja til at blive fritstillet fra sin kontakt, kan det samme areal blive udbudt igen til en anden landmand, selvom det teknisk set aldrig bliver rent, fordi vi ikke har nogle regler omkring anvendelse af arealerne, siger formanden for Fjordland.

rich-media-4
Michael Abildtrup er en af de landmænd som afgræsser både egne arealer og arealer for et græsningslaug ved Vesterhavet. Om kort tid skal hans 80 anguskvæg på græs. Arkivfoto: Marianne Nørmark.

Brakarealerne

Sammenslutningen af midt- og vestjyske landboforeninger fastslår, at den danske regering, de relevante styrelser og EU er nødt til at sætte sig sammen og finde en fælles løsning på den presserende problematik med de PFAS-forurenede arealer.

Landboforeningerne har selv et forslag til løsning. De peger på en dispensation til at geninkludere brakarealer i produktionen som en mulighed for at få græsarealer til dyrene - om ikke andet indtil ny viden skaber grundlag for en bedre løsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selvfølgelig skal vi have fødevaresikkerhed i Danmark, og vi skal garantere, at forbrugerne af vores fødevarer ikke bliver syge af at spise dem. Vi skal også passe på naturen og på biodiversiteten. Men lige nu bliver landmanden taget som gidsel i et politisk spil, hvor mange skal braklægge fire procent af sin jord for at skabe biodiversitet, imens man mangler areal og foder til sine dyr på grund af PFAS-forurening, siger Søren Christensen, der bliver suppleret af Leif Gravesen:

- Der må kunne kigges på at få lov til at sætte nogle dyr ud på brakarealerne eller slå nogle slet græs af dem, indtil vi har en langsigtet plan. Der er landmænd, der står med flere end 100 dyr, som de ikke ved, hvad de skal gøre ved om ganske få uger, så det er nødt til at gå stærkt med at finde en løsning, understreger Leif Gravesen.

Repræsentanter fra L&F og flere lokalformænd for landboforeninger har afholdt møder om PFAS-problematikken med Naturstyrelsen for at få afklaringer.

- Men vi er ikke rigtig kommet videre. Vi står tilbage med en lang række uafklarede spørgsmål, og en masse medlemmer, der ikke ved, hvad de skal gøre i den kommende græsningssæson, siger Leif Graversen.

Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på en redegørelse om PFAS-udbredelsen. På et samråd den 24. februar sagde, miljøminister Magnus Heunicke, at redegørelsen bliver færdig i starten af marts.

Fjordland: Landmændene bør holdes skadesfri efter fund af PFAS i græs

Se også:

Fjordland: Landmændene bør holdes skadesfri efter fund af PFAS i græs