Lyt til artiklen:

Agri Nord sender tre millioner kroner til medlemmerne

00:00
Hastighed: ???x
02:18

2022 var et godt år for Agri Nord, der netop har afsluttet regnskabet for året. På bundlinjen står, med sorte tal, 5,1 millioner kroner netto. Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

Overskuddet for 2022 kommer medlemmerne til gode, da tre millioner kroner udbetales direkte til ejerne og medlemmerne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Agri Nord-koncernen står stærkt til fremtiden. Vi har en god økonomi, nogle kompetente og dedikerede medarbejdere samt en ledelse og bestyrelse, der vil sikre udvikling og fremtiden for landmændene, siger administrerende direktør Laury Kristoffersen.

Han tiltrådte som direktør den 1. september 2022 og ser årsresultatet som et stærkt fundament til fortsat vækst og udvikling i Agri Nord.

Bedste driftsresultat nogensinde

Driftsresultatet for moderselskabet blev det bedste nogensinde i 2022, og det er blandt andet kommet på baggrund af stigende aktivitet og omsætning.

I 2022 bestod Agri Nord af moderselskabet og blandt andet datterselskaberne Revice, Servido, BK Nord, SvineXperten, KvægXperten og DacIT.

Den samlede bruttofortjeneste for koncernen blev i 2022 på 123,7 millioner kroner, hvoraf 82,5 millioner kroner kan henføres til moderselskabet. I 2021 var bruttofortjenesten på 121,2 millioner kroner for koncernen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For Agri Nord blev 2022 et turbulent og travlt år. Det blev også et år, hvor vi opnåede et økonomisk tilfredsstillende resultatet og samtidig formåede at styrke vores rådgivning, siger formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen.

Et af 2022s store fokusområder har været ESG-rådgivning, og det fastholder man i 2023.

- Landbruget er i langt højere grad end tidligere blevet mødt med ESG-rapporteringskrav fra bankerne, men har ligeledes selv prioriteret rapportering på baggrund af den værdi, det kan give deres virksomheder. Vi gennemfører netop nu en kampagne, der har som mål at øge den enkelte virksomheds ESG-score, oplyser Laury Kristoffersen.