Lyt til artiklen:

PFAS-fund i fiskemel udfordrer økologer

00:00
Hastighed: ???x
02:04

DTU Fødevareinstituts fund af PFAS i øko-æg i januar faldt som en bombe midt i den økologiske fødevareproduktion.

Som forperson, Louise Køster, sagde på dagens generalforsamling i Økologisk Landsforening, så kommer en ulykke sjældent alene. Økologerne stod midt i en faldende forbrug af økologiske varer, mens inflationen buldrede derudaf. Men så ramte et PFAS-fund i fiskemel branchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da PFAS fandt vej ind i vores økologiske æggeblommer, blev vi ramt på noget af det, som er kernen i økologien. Det, som vi værner allermest om, nemlig den rene vare. Den uden kemi, den der er produceret med allermest hensyn til dyrene og til jorden. Man kan hævde, at det var fiskemelet, der var synderen, men det var det faktisk ikke. Synderen var samfundets negligering af, at et overforbrug af giftig kemi sætter sig i eftertiden som et evighedskemikalie, sagde Louise Køster.

Økoæg udgør ikke en sundhedsrisiko

Se også:

Økoæg udgør ikke en sundhedsrisiko

Forpersonens budskab fra talerstolen var ikke at give op, selv i modvind, men at rykke sammen i bussen.

- Når samfundet ikke slår sine arme rundt om økologien, så kan vi selv. Når foderet kniber, og foderbussen kun kan komme hver 4. uge. Når medarbejdere må drage afsted for en krig, der synes langt væk. Når varerne flytter sig langsomt på hylderne, og PFAS rykker ind der, hvor det på ingen måder skal, så rykker vi sammen i det økologiske fællesskab. Og vi handler. For økologien står ikke stille. Økologien er i konstant udvikling, og det samme er vores fællesskab, sagde hun.

- Og det er der, vores fremtid står og fortsat skal finde sin styrke - i hele værdikæden - fra jorden til bordet, fra primærproducent, til virksomhed, til køkken og til medborger. I et fællesskab er man ingenting uden de andre, og en god makker er ofte det allerbedste, når man står overfor store, svære og vigtige opgaver.

Fisk fra Nordsøen forurenede fiskemel med PFAS

Se også:

Fisk fra Nordsøen forurenede fiskemel med PFAS