Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Opråb: Videregiv din kærlighed til landbruget til børn, naboer og alle andre
Abonnementsartikel
På LHN's generalforsamling tirsdag den 28. februar var en af de vigtigste pointer i formand Christian Kocks beretning et opråb af kærlighed til landbruget.
- Videregiv din glæde over og din kærlighed til landbruget til dine børn, dine naboer - ja hele din omgangskreds. Kun sådan har vi en fremtid i dansk landbrug.
Det var budskabet fra LHNs formand Christian Kock ved Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig (LHN)s generalforsamling i Tinglev, det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
- Hvem skal føre gården videre? Dette er et stort tema i mange landbrugsfamilier. Før var det en selvfølge, at den ældste søn skulle overtage og at han havde en kæreste eller kone, som gerne ville bo på landet. I dag kan den ældste søn eller datter i mange tilfælde ikke engang forestille sig at skulle leve på landet. Hvorfor er det sådan, spurgte, Christian Kock, som også gav sit eget besyv med.
- Man kan nogle gange få det indtryk, at landmanden fravælger erhvervet på sine børns vegne, fordi han/hun ikke selv tror på erhvervets fremtid. Forældre vil beskytte deres børn fra nederlag. Det er normalt og forståeligt, men i dag kan du bruge din landmandsuddannelse til mange andre ting end at være selvstændig landmand, hvis det er det, der bliver brug for, slog formanden fast.
Ny CO2-afgift
Christian Kock pegede også på CO2-afgiften, som landbrugets største tema ved det overståede folketingsvalg. Der var også hårde med på vejen til den foreslåede CO2e-afgoft på 1500 kroner pr. ton og til Socialdemokratiets forslag om en flyafgift på 13 kroner pr. billet pr. indenrigsfly.
- Reducer antallet af flyrejser og ikke produktionen af fødevarer. Specielt ikke i et land, hvor disse produceres med lavt klimaaftryk. Jordens 8 mia. mennesker skal brødfødes og det på den mest bæredygtige måde, var ordene fra formanden, der også opstillede et muligt scenarie for, hvordan man kan indføre en CO2e-afgift, på en måde der ville være realistisk og give et incitament til at reducere på den enkelte bedrift.
Fra 2023 til 2050 skal der fastsættes en nedadgående kurve for afgiftsfri CO2e-udledning og landmanden skal så betale for den udledning som det pågældende år overstiger den fastsatte max-grænse indtil 2050 hvor den afgiftsfrie udledning er nul.
- Vi skal også se de muligheder, det giver os og tro på en fremtid. Det bliver sikkert ikke så slemt som alle går og tror. Så længe denne jord er beboet af mennesker, vil der også være plads til os landmænd. Det handler bare om, at vi tilpasser os til det der forventes af os og det der efterspørges - alt imens vi bevarer det gode humør, konkluderede Christian Kock.
Godt år for LHN
Christian Kock kom i sin beretning også rundt om året for LHN-huset. Han berettede om et ledelsesskift med et farvel til direktør Tage Hansen og et velkommen til forretningschef Poul Erik Hedegaard. Formanden pointerede, at Poul Erik sammen med sin chefgruppe og alle husets medarbejdere havde ydet en fremragende indsats, som har resulteret et plus på LHN's 2022-bundlinje.
Efterfølgende kunne Forretningschef Poul Erik Hedegaard fremlægge et regnskab med et rekordresultat på 943 tusind kroner.
- Stor efterspørgsel efter rådgivning har betydet øget omsætning og med effektivisering har vi samlet set kunnet holde omkostningerne i ro, således forretningschefen. LHN har nu en sund økonomi, som gør det muligt at udvikle virksomheden. Og de organisatoriske ændringer i virksomheden er blevet rigtigt godt modtaget af vores medarbejdere. Alt dette gør, at vi er helt klar til fremtiden, konkluderede Poul Erik Hedegaard.