Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kina vil holde antallet af søer på 41 millioner
Flere nyhedsmedier rapporterer, at Kinas landbrugsministerium har udsendt en meddelelse, hvoraf det fremgår, at de kinesiske myndigheder har besluttet sig for et fornuftigt niveau for landets bestand af søer.
Det skriver Markedsnyt for Grisekød fra Landbrug & Fødevarer.
Det fornuftige niveau er lige omkring 41 millioner søer, og ved den seneste tælling i slut december sagde opgørelsen 43,9 millioner.
Ifølge Markedsnyt har landbrugsministeriet i Kina ved en pressebriefing i januar opfordret landets griseproducenter til at sænke antallet af søer. Dengang hed det, at bestanden ultimo december var lidt højere end det ønskede niveau, som ministeriet nu har sat tal på.
Tidligere i februar meddelte kinesiske myndigheder også, at man var villig til at oplagre grisekød som følge af svingende priser.