Lyt til artiklen:

LandboSyd leverer rekordresultat: Overskud på 4,6 millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
01:33

LandboSyd har haft et rigtig godt regnskabsår, hvor stor efterspørgsel på foreningens ydelser sammenholdt med solid styring af virksomheden, har medført et resultat på cirka 4,6 millioner kroner.

Omkring procent udbetales til medlemmerne bag landboforeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er meget tilfredsstillende, at LandboSyd i år har formået at levere så flot et resultat til gavn for vores kunder og foreningen bag. Det gode resultat betyder også, at LandboSyds bestyrelse har besluttet at sende cirka 3,9 millioner kroner af overskuddet retur til vores medlemmer, siger Henrik Jessen, der er bestyrelsesformand for LandboSyd i en pressemeddelelse.

Ifølge den er årsagen til det gode resultat den strategiske retning, der blev vedtaget i 2020.
- Vi har solgt mere rådgivning samtidig med, at vi har fastholdt retningen med fokus på proaktiv rådgivning, medarbejdertrivsel og effektivisering. Det betyder, at vi i 2022 for rådgivningsdelen alene har landet det bedste resultat i mere end ti år med et resultat på cirka 3,1 millioner kroner mod et budget på 1,1 millioner kroner, siger den administrerende direktør Sune Aagot Sckerl.

Han påpeger, at medarbejderne er LandboSyds vigtigste resurse. Derfor modtager de også ekstraordinært hver en bonus på 5.000 kroner.