Lyt til artiklen:

Bæredygtigt Landbrug: Klimarådet lever i en osteklokke

00:00
Hastighed: ???x
01:33

- En ensartet CO2-afgift som den, Klimarådet anbefaler, risikerer at udslette dansk landbrug. Man burde hellere støtte os landmænd i at fortsætte det vigtige arbejde med at mindske udledningerne.

Sådan lyder reaktionen i en pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrugs formand Peter Kiær ovenpå tirsdagens statusrapport fra Klimarådet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her anbefaler rådet blandt andet, at der snarest vedtages en regulering af landbrugets udledninger, hvor en ensartet afgift på drivhusgasudledninger bør udgøre grundstenen.

Formuleringen viser ifølge Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen, at Klimarådet har svært ved at betragte verden under ét:

- Klimarådet lever helt åbenlyst stadig i en osteklokke. Snævre, egoistiske, nationale tiltag som dem, rådet foreslår, medfører ingen forbedringer for klimaet overhovedet, siger direktøren.

rich-media-2
Jørgen Evald Jensen, der er faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, mener at Klimarådet leder i en osteklokke. (Pressefoto: Bæredygtigt Landbrug)

- Det eneste, der for alvor vil gøre en forskel, er en ændret menneskeadfærd i form af især et reduceret forbrug af fossile brændsler. Og det kan ikke gå for hurtigt. At lægge CO2-afgift på biologiske processer nytter intet - det vil blot flytte produktionen af fødevarer til andre lande, hvor man ikke er lige så klimaeffektive som her i Danmark. Det er grotesk, hvordan Klimarådet fuldstændig negligerer de mange klimatiltag, der p.t. er undervejs såvel i dansk landbrug som i EU-regi, siger den faglige direktør.

L&F: Klimarådets anbefalinger mangler vigtige nuancer

Se også:

L&F: Klimarådets anbefalinger mangler vigtige nuancer