Debatindlæg fra ejendomsmægler: Unge købere bremses

Talen om en CO2 afgift på landbruget er med til at ændre landbrugsejendomsmarkedet. De kapitalstærke fonde og selskaber samt godt etablerede landmænd får en fordel, mens de mindre polstrede købere og specielt de unge førstegangskøbere bliver sejlet agterud.

Det er faktisk anden generation af førstegangskøbere, der nu for en stor dels vedkommende bliver sejlet agterud.

For omkring ti år siden blev kravet til egenkapital så voldsomt, at landbrugsmarkedet blev helt forandret. Det var herefter mest naboopkøb eller andre godt etablerede landmænd, der var i stand til at honorere egenkapitalkravene og kunne købe landbrug. Der kom til at mangle et generationsskifte.

Det sker igen - og med fornyet kraft i øjeblikket.

Usikkerheden er hæmsko

Her er den omtalte CO2-afgift en væsentlig faktor. Klimarådet, som mange lytter til, siger jo direkte, at med en CO2-afgift på 750 kroner per CO2e, vil 45 procent af dansk landbrug få alvorlige økonomiske problemer.

Se også:

Inger Støjbergs fødehjem er sat til salg: Kvægbruget koster 36 millioner kroner

Hvilket pengeinstitut kan anbefale en ung køber at give sig i kast med landbrug, før denne usikkerhed er fjernet?

Usikkerheden består indtil politikerne har besluttet, hvad de vil - og da de venter på Svarer-udvalget, kan det blive en langstrakt affære.

Svarer-udvalget, har igen-igen udsat deres rapport om, hvordan man kan pålægge landbruget en afgift. Nu kommer rapporten først efter sommeren. Formodentlig vil der gå endnu længere tid.

Det betyder, at de købere, der er på markedet i forvejen og de købere, der har kapital i ryggen, har væsentlige fordele i ejendomshandler i mindst et halvt år endnu, fordi de kan handle uden at være så afhængige af ekstern finansiering.

I regeringsgrundlaget hedder det godt nok, at landbrugserhvervet skal udvikles - ikke afvikles og at konkurrenceevnen ikke må ødelægges. Men hvis man ikke har mulighed for at købe en ejendom, fordi politisk usikkerhed giver pengeinstitutterne kolde fødder, falder mulighederne på gulvet med det samme.

Det giver en stor skævvridning, der gavner de kapitalstærke. Det gør, at det er lettere at handle store ejendomme, mens de små bliver sværere omsættelige og unge landmænd, der gerne vil i gang på en mindre ejendom, har svært ved at få foden under eget bord.

Er det det politikerne ønsker?