Lyt til artiklen:

Danske forskere vil lave komælk uden køer

00:00
Hastighed: ???x
01:03

En gruppe forskere på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet er lige nu i gang med at skabe en metode, hvor man kan producere komælk, uden at have en ko. Det skriver TV2 Østjylland.

Ideen er at lave mælk med celler fra en kos yver. De bliver dyrket, så de kan producere mælk med alt det næringsindhold, man kender fra mælk i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi får nogle strukturer i laboratoriet, som ligner det, vi ser i dyret. Udfordringen er at finde de bedste celler - og dernæst skal det opskaleres, siger Stig Purup, der er adjungeret professor og seniorforsker til TV-stationen.

Professor: Dansk klimaafgift vil flytte mælkeproduktion til andre lande

Se også:

Professor: Dansk klimaafgift vil flytte mælkeproduktion til andre lande

Han fortæller, at der arbejdes på ideen i laboratoriet. Herefter skal man finde ud af, hvordan det kan gøres større, så man eksempelvis vil kunne erstatte en kobesætnings mælkeproduktion.

Han forventer, at de første produkter med den nye type mælk kan stå i supermarkederne inden for de næste 10 år.