Lyt til artiklen:

Australiere eksporterer direkte fra gården

00:00
Hastighed: ???x
01:05

To australske landmænd har netop selv koordineret og afsendt et kornskib med 35.000 ton hvede, det skriver ABC News

De to landmænd har startet firmaet LW Investments Australia, for at eksportere korn, også deres eget, direkte fra landmænd til købere. Det har de gjort af to årsager, hvoraf den ene er at møllerne i Oman i længere tid har villet handle direkte med landmændene, fortæller Andrew Weidemann, den ene af de to landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig har australske landmænd de senere år tabt millioner af dollars, i forbindelse med at korn- og foderstofforretninger er gået konkurs. Derfor baserer LW Investments Australia deres forretning på "money up front".

- For at lave forretning, som vi gerne ville. Så ville vi have pengene først, så vi kunne betale for kornet hos landmanden, siger Andrew Weidemann til ABC News.

Han tilføjer at initiativet møder stor opbakning, og at han forventer at sende flere skibe afsted efter den model.