211 millioner kroner i strafafgift blev det til ved kvoteårets ophør. Det er mange år siden, at landekvoten er overskredet så voldsomt - faktisk skal vi helt tilbage til 1990. Dengang var strafafgiften dog "kun" på 138 millioner kroner.
Det kunne tyde på, at mange af jer mælkeproducenter er ved at gøre klar til næste års kvoteafskaffelse.
Det er også, hvad Hans Jeppe Andersen, Jysk Landbrugsrådgivning, giver udtryk for i artiklen på side 24-27: "Mange mælkeproducenter holder klar ved startlinjen med bundgas og venter bare på grønt lys til at kunne producere mere mælk. Problemet er, at der først kommer grønt lys til april 2015".
Her i 2014 kommer der desværre ingen forhøjelse af kvoterne. Derfor kan vi temmelig sikkert også se frem til, at der til næste år skal betales endnu en rekordstor afgift.
Det er rigtig ærgerligt - og for jer, som det rammer, sikkert også frustrerende. De ekstra penge kunne nok bruges et andet sted - måske netop til at gøre klar til fremtiden.
Når mælkekvoten afskaffes til næste år, vil der formentlig være en del, som har tænkt udvidelse. Skal der eventuelt bygges nyt, eller skal man fortsætte i de eksisterende rammer?
Selvom man vælger sidstnævnte, er man ikke nødvendigvis fritaget fra at bruge penge. Det kan nemlig også kræve lidt at holde sig ajour med de krav, der følger med Lov om hold af malkekvæg.
Lige meget hvad man beslutter sig for, er det godt at have udtænkt alle muligheder og have styr på, hvad der reelt kan lade sig gøre både lovgivningsmæssigt og ikke mindst økonomisk på netop din bedrift.
